PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/juul-frost-arkitekter-udvider-partnerkredsen-18765

Juul Frost Arkitekter udvider partnerkredsen

Pressemeddelelse september 11, 2014 Fremtid Partnerskab Forretningsudvikling Konsolidering NYE KOMPETENCEOMRÅDER

Med udvidelsen styrker Juul Frost Arkitekter sin strategiske forretningsudvikling

Juul Frost Arkitekter udvider partnerkredsen

Juul Frost Arkitekter har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke virksomhedens organisatoriske opbygning og strategiske forretningsudvikling. På den baggrund indtræder Arkitekt Søren Arildskov nu som partner hos Juul Frost Arkitekter.

Søren Arildskov kommer med en markant erfaring særligt indenfor offentlige og statslige byggerier på anlægs-, infrastruktur og byudviklingsområdet. Søren Arildskov bidrager derfor med nye faglige kompetenceområder, der skal styrke og konsolidere JFAs allerede solide fundament i ind- og udland.

Søren Arildskov bliver ansvarlig for JFAs strategiske udvikling og udvidelsen markerer en stærk ambition om fortsat at udbygge spændvidden i virksomhedens faglige engagement og kompetencefelt.

Søren Arildskov er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1995, hvor han nu også fungerer som underviser. Han kommer senest fra en stilling som Partner og udviklingschef hos Gottlieb Paludan Architects og inden da som tegnestuechef hos Public Arkitekter.


Partnerkredsen hos JFA består herefter af:
Founding partner, Arkitekt mAA, PhD Helle Juul
Founding partner, Arkitekt mAA/MSA Flemming Frost
Partner, Arkitekt SAR/MSA Robert Fekete
Partner, Arkitekt mAA Søren Arildskov


For yderligere information
Flemming Frost, CEO, Founding Partner: +45 28440678 / [email protected]
Søren Arildskov, Head of Development, Partner +45 31321795 / [email protected]
Anne Nørgaard, Communication & Strategy: +45 32959578 / [email protected]
WWW.JUULFROST.DK


Foto credit
Anne-Mie Dreves

Emner


Fremtid Partnerskab Forretningsudvikling Konsolidering NYE KOMPETENCEOMRÅDER