PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/juul-frost-arkitekter-pr%C3%A6ger-fremtidens-hyllie-24422
ad

JUUL | FROST ARKITEKTER præger fremtidens Hyllie

Pressemeddelelse april 4, 2018 By Malmø Landskab Hyllie Sverige Byrum Bomiljø Byggeri Bolig Arkitektur Arkitekt

Juul | Frost Arkitekter sætter endnu et markant præg på Malmøs bomiljø. Opførelsen af Kvarteret Nanna i den nye bydel Hyllie markeres med første spadestik den 9. april. Projektet har fokus på at understøtte det gode liv for byens borgere.

Kvarteret Nanna 2

Med Kvarteret Nanna har Juul | Frost Arkitekter samlet opført over 800 boliger i Malmø, heraf 500 boliger i den spirende bydel Hyllie. Kvarteret Nanna har, som Juul | Frost Arkitekters øvrige Malmø-projekter, fokus på byens sociale sammensathed, og at sammenkoble byens urbane og grønne karakter. Visionen er at skabe bomiljøer, hvor mennesker trives og mødes. 

Hjemmet stopper ikke ved hoveddøren

“Med vores projekter i Malmø fokuserer vi på, hvordan vi på bedste vis kan programmere det sociale liv gennem arkitekturen. Boligstørrelserne varierer, så der er plads til mennesker på tværs af forskellige livsfaser og -måder, aldre og kulturer. Men hjemmet stopper ikke ved hoveddøren. Derfor integrerer vi både bygning, landskab og byrum. Vi er overbevidst om, at det gode liv i byen også inkluderer kvaliteter ved de nære omgivelser omkring boligen,” siger founding partner og CEO, Flemming Frost.

Tre markante bomiljøer

Siden 2008 har Malmö Kommune samarbejdet med en række bygherrer om at udvikle det ny område Hyllie som bæredygtig og kreativ mødeplads for hele Øresundsregionen. Midroc Development Property valgte Juul | Frost Arkitekter til at skitsere to fremtidige boligkarréer, herunder Kvarteret Saga, der stod klar til indflytning i efteråret 2017. 

FAKTA

Kvarteret Nanna

PROJEKT 116 lejligheder

KLIENT Midroc Property Development

PERIODE 2016 - 2019 (indflytning primo 2019)

AREAL 12.500 kvadratmeter

Kvarteret Nanna ligger på en af de bedste placeringer i Hyllie og grænser op til både hovedgaden og et rekreativt cykelstrøg med tilstødende parker. Projektets koncept har været at koble Hyllie Allés urbane karakter med de rekreative rum gennem byggeriets skalering og materialitet.

Grunden er disponeret med en åben terrasseret karrébebyggelse på 4 - 8 etager og en fritstående ”stadsvilla” på 4 etager mod cykelstrøget. Den åbne karré skaber kant mod det urbane og åbner op for det rekreative, hvor gården flyder sammen med cykelstrøget som et samlet grønt landskab.

Bebyggelsens markante hjørne træder ud i det urbane byrum og gør sig synlig ned langs Hyllie Allé. Bebyggelsen rummer varieret boligstørrelser fra små studios til rummelige familieboliger med café og mindre butikker i stueetagen mod Hyllie Allé.

Øvrige opførte projekter i Malmø

Juul | Frost Arkitekter har tidligere arbejdet med vækstområdet Västra Hamnen, hvor bl.a. det prisbelønnede Media Evolution City i dag står som et kulturelt og erhvervsmæssigt samlingspunkt. Som del af World Trade Center Malmö står det markante boligkompleks Sjöjungfrun med knap 200 lejligheder og op til 11 etager, udviklet i samarbejde med Midroc Property Development og MKB Fastighets. 

I Hyllie står tegnestuen også bag Hermod, 55 konceptlejligheder henvendt til det moderne bymenneske, Kvarteret Sportsbyen, 127 konceptboliger der har WHOs Active Living koncept som hovedgreb, samt Kvarteret Särimner, 70 boliger der snart vil blive realiseret som nær nabo til Nanna. 

Kontakter


Emner


By Malmø Landskab Hyllie Sverige Byrum Bomiljø Byggeri Bolig Arkitektur Arkitekt
ad