PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/joboptimisme-hos-danske-virksomheder-11706

Joboptimisme hos danske virksomheder

Pressemeddelelse marts 4, 2011 Erhverv

Danske virksomheder begynder at ansætte igen. Sådan lyder meldingen fra mange af de 110 virksomheder, der i uge 10 deltager i Karrieredagene® - Danmarks største og eneste landsdækkende job- og karrieremesse for højtuddannede.

WV0G7692 01

Mere end 100 af landets største virksomheder pakker sortsynet væk og drager i uge 10 på turné med Karrieredagene for at rekruttere og skabe netværk blandt nyuddannede kandidater fra de videregående uddannelser.

Mange af virksomhederne har i løbet af de senere år været igennem rationaliseringsrunder, men nu lysner det, lyder tilbagemeldingerne. En del af de deltagende virksomheder begynder at rekruttere nye medarbejdere, ligesom en del af de talent- og traineeforløb, der har været sat på stand by de seneste år, bliver udbudt igen. En del virksomheder har derfor konkrete ledige job til målgruppen med på Karrieredagene!

Karrieredagene giver virksomhederne mulighed for at profilere sig over for de nye og kommende højtuddannede. Arbejdsløsheden blandt nyuddannede er relativ høj, og virksomhederne udtaler, at de ikke har råd til at smide en hel årgang på gulvet.

Derudover har virksomhederne også et stadigt behov for at være synlige over for kommende medarbejdere. De små årgange, der vil præge jobmarkedet i de kommende år, er en af de afgørende grunde til, at virksomhederne har fokus på rekruttering og branding over for de højtuddannede.

Derfor er det gennemgående budskab fra virksomhederne på Karrieredagene, at de nu igen er klar til at rekruttere og skabe relationer med studerende og dimittender. 

Karrieredageneafholdes fra kl. 10-16 i følgende byer:

Aalborg, tirsdag d. 8. marts i Gigantium. (Bemærk: Arrangementet i Aalborg hedder ”Aalborg Universitets Karrieremesse i samarbejde med Karrieredagene®)
Århus, onsdag d. 9. marts på Radisson Blu Scandinavia Hotel
Odense, torsdag d. 10. marts på Syddansk Universitet
København, fredag d. 11. marts i Øksnehallen

For yderligere information: Se www.karrieredagene.dk


Arrangør:
Karrieredagene®arrangeres af Manova A/S, der er specialister inden for Employer Branding og Generation Y. 8.000 studerende ventes at besøge messen.

Kontakt også: Manova A/S – Annette Meding, [email protected] på tlf.: 3815 0033 eller 2826 4774.

Kontakter


Emner


Erhverv