PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jobguider-skal-hj%C3%A6lpe-f%C3%B8rtidspensionister-ind-p%C3%A5-arbejdsmarkedet-i-deltidsjob-5201

JOBguider skal hjælpe førtidspensionister ind på arbejdsmarkedet i deltidsjob

Pressemeddelelse april 16, 2008 Samfund

Mange førtidspensionister ønsker fortsat en tilknytning til arbejdsmarkedet

Når man har fået tildelt en førtidspension er det muligt læne sig tilbage resten af ens arbejdsliv! Det er nødvendigvis ikke lykken. Mange førtidspensionister har fortsat kræfter i behold - og lyst til at deltage i arbejdslivet i en deltidsstilling.


Flere og flere førtidspensionister ønsker et deltidsjob sideløbende med pensionen.


- "For de fleste førtidspensionister handler det ikke om pengene, men om den livskvalitet det er, at være en del af en arbejdsplads og et kollegialt miljø ude blandt andre," siger socialrådgiver Erling Nørtoft, ejer af konsulentfirmaet Nørtoft-Trivsel på Fyn.


- "Det er klart, at en førtidspensionist ikke kan bestride et krævende fuldtidsjob, men det er der heller ikke tale om. - Der er tale om forskellige tilpassede deltidsjob, som er tilrettelagt i forhold til førtidspensionistens restarbejdsevne," fortæller Erling Nørtoft. - "Ofte er der tale om et servicejob i virksomheden, hvor førtidspensionisten varetager forskellige småopgaver, som det er svært at nå i en travl hverdag."


Nørtoft-Trivsel har udviklet et særligt kursusforløb for medarbejdere i kommuner, beskyttede værksteder og jobcentre, hvor man bliver uddannet som JOBguide med speciale i jobskabelse for førtidspensionister. På kurset præsenteres forskellige værktøjer, som sikrer et godt og velunderbygget jobmatch mellem førtidspensionisten og virksomheden.


-"Det er alfa og omega, at personen, opgaverne, timetallet og virksomheden passer sammen," siger Erling Nørtoft.


Lykkes det, så får virksomhederne som regel en meget engageret og loyal medarbejder, som kommer mere af lyst end af økonomisk nødvendighed!


De nye JOBguide-kurser for medarbejdere i kommuner, beskyttede værksteder og jobcentre afholdes forskellige steder i Danmark.


Således har medarbejdere i projekt JobNøglen i Lolland Kommune været igennem kursusforløbet, idet kommunen fremover vil sætte særlig fokus på jobskabelse for førtidspensionister.

For nærmere information kontakt venligst Erling Nørtoft Kristensen hos Nørtoft Trivsel på telefon 65 91 77 28 eller e-mail [email protected] eller hjemmesiden http://www.noertoft-trivsel.dk/.

Kontakter


Emner


Samfund