PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jjw-arkitekter-tilbage-p%C3%A5-sporet-24592

JJW Arkitekter tilbage på sporet

Pressemeddelelse maj 29, 2018 Byggeri Årsregnskab Arkitekt JJW Arkitekter Arkitektbranchen

JJW Arkitekter A/S har rejst sig igen efter et svært 2016, som var præget af følgevirkninger efter en samarbejdspartners konkurs.

JJW Regnskab Nina Kovsted

”Vi er glade for at præsentere et resultat, som viser, at vi igen er tilbage på sporet. 2016 var præget af følgevirkninger fra en af vores tætteste samarbejdspartners konkurs, men gennem fokuseret samarbejde på tværs i organisationen, er JJW Arkitekter A/S lykkedes med at skabe gode resultater på alle vores tre bundlinjer – det mener jeg godt, at vi kan tillade os at være stolte af”, udtaler Administrerende direktør Nina Kovsted.

De tre bundlinjer
JJW Arkitekter A/S arbejder med tre bundlinjer: den økonomiske, den sociale og den faglige, der tilsammen udstikker rammerne for virksomhedens drift. Nina Kovsted uddyber:

Det er afgørende for vores måde at drive virksomhed på, at de tre bundlinjer følges ad. Det sikrer en stabil forretning med glade medarbejdere, og giver os rum til at fokusere på det vi er gode til: at skabe god arkitektur, hvor særliggørelse og omsorg for det almindelige er omdrejningspunktet. Derfor er det glædeligt, at vi i 2017 kan konstatere positive resultater på alle tre bundlinjer.

Forventninger til 2018
Gennem de seneste år har JJW Arkitekter A/S gennem fokus på agilitet og robusthed, gearet sig til den skærpede konkurrence i branchen. Årsregnskabet 2017 viser en styrket virksomhed, hvorfor der i 2018 igen forventes positive resultater på alle tre bundlinjer.

FAKTA 2017
Årets økonomiske resultat er før skat 3.312.000 DKK.
Overskudsgrad 5,8 %
Resultatet er tilfredsstillende.

KORT OM JJW ARKITEKTER
JJW Arkitekter A/S er med over 80 ansatte en af landets største tegnestuer og er organiseret i 3 afdelinger
BY & BOLIG, ERHVERV & SUNDHED og LÆRING & KULTUR. JJW Arkitekter er en bredt funderet tegnestue og beskæftiger hovedsageligt arkitekter, konstruktører, landskabsarkitekter og rumdesignere. Udover de grundlæggende fagkompetencer besidder medarbejderne en række specialkompetencer inden for IKT og digitale projekteringsmetoder, DGNB, passivhus, beboersamarbejde, procesledelse og tilgængelighed mm. Bæredygtighed er et af tegnestuens fokusområder og en integreret del af alle projekter. JJW Værkstedet, tegnestuens hovedkontor som de selv har tegnet, har som et af landets første eksisterende kontorbyggerier opnået en DGNB-guld certificering.

JJW Arkitekter A/S’ ledelse består af partner og kreativ direktør Ole Hornbek, partner og kreativ direktør Katja Viltoft, stiftende partner Anders Holst Jensen, partner David Ploug, partner Lars Andersen og administrerende direktør Nina Kovsted.

BILLEDTEKST
JJW Regnskab Nina Kovsted: JJW Arkitekter har gennem samarbejde på tværs i organisationen skabt gode resultater på alle virksomhedens bundlinjer. Fotograf: Laura Græsdal Maajen / JJW Arkitekter.

YDERLIGERE INFORMATION
Nina Kovsted, administrerende direktør, [email protected] 3010 9501

Kontakter


Nina Kovsted

Administrerende direktør, Arkitekt MAA
JJW Arkitekter A/S
nko@j***** Vis...
30 10****** Vis...

Emner


Byggeri Årsregnskab Arkitekt JJW Arkitekter Arkitektbranchen