PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jjw-arkitekter-styrker-landskabskompetencer-19967

JJW Arkitekter styrker landskabskompetencer

Pressemeddelelse marts 12, 2015 Landskabsarkitektur JJW Arkitekter Arkitektur Nyansættelse Landskab

Med ansættelsen af Susanne Renée Grunkin (MDL) og Mie Friche Christensen (MDL) udvider tegnestuen deres landskabsenhed, JJW Landskab, der nu består af fire landskabsarkitekter.

JJW Landskab

Susanne Renée Grunkin er ansat som faglig leder af JJW Landskab. Susanne bliver overordnet ansvarlig for ledelse, styring og koordinering af gruppens opgaver. Hun kommer fra en stilling hos JUUL | FROST Arkitekter, hvor hun har været ansat siden 2004 – det seneste år som associeret. Susanne har arbejdet med koncept-, skitserings-, projekteringsopgaver og sagsledelse i alle skalaer. Opgaver hun også kommer til at udføre hos JJW Arkitekter. Susanne blev landskabsarkitekt fra KVL (i dag KU LIFE) i 1998 og er bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter. 

Mie Friche Christensen har over ti års erhvervserfaring fra blandt andet PB Landskab og har de seneste år arbejdet på Paradehusets Tegnestue som sagsarkitekt, samt projekterende og tilsynsførende landskabsarkitekt. Mie tog afgang som landskabsarkitekt fra KVL i 2004. Hos JJW Arkitekter kommer Mie til at arbejde med projektering og tilsyn.

Lars Andersen, Arkitekt MAA og afdelingsleder hos JJW Arkitekter, forklarer: ”Hos JJW Arkitekter ser vi en styrke i både at være specialister og samtidig favne bredt. Når vi for eksempel som totalrådgivere er ansvarlige for projekternes arkitektur, kvalitet, økonomi og tidsplan er det vigtigt, at vi internt kan trække på relevante, fagligt stærke kompetencer, samtidig med at vi qua vores specialister også kan bidrage med kvalificeret input og modspil til vores kunder og samarbejdspartnere. Med ansættelsen af Susanne Renée Grunkin og Mie Friche Christensen åbner vi dørene for nye landskabsprojekter og nye samarbejder med andre landskabsarkitekttegnestuer, bygherrer, arkitekter, ingeniører og totalentreprenører".

Ansættelsen af de to landskabsarkitekter er et led i den igangværende konsolidering af JJW Arkitekter, der indenfor den seneste periode har styrket organisationen med strategiske ansættelser indenfor bæredygtighed, konkurrencer, laboratorier, akkvisition, projekteringsledelse og kommunikation.       

Udover Susanne og Mie består JJW Landskab også af landskabsarkitekterne Chanette Ingemann Nielsen og Mette Schmidt.

FOTOTEKST JJW Landskab: Mie Friche Christensen og Susanne Renée Grunkin er ansat som landskabsarkitekter hos JJW Arkitekter. (Foto: Lisa Als Klein / JJW Arkitekter)

Kontakter


Lars Andersen

Afdelingsleder og arkitekt maa
JJW Arkitekter
la@jj**** Vis...
21 69****** Vis...

Emner


Landskabsarkitektur JJW Arkitekter Arkitektur Nyansættelse Landskab