PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jjw-arkitekter-%C3%A5bner-kontor-i-sverige-23248
ad

JJW Arkitekter åbner kontor i Sverige

Pressemeddelelse december 9, 2016 Sverige JJW Arkitekter Dgnb Arkitektur Bæredygtighed Arkitektvirksomhed

Som et led i JJW Arkitekters forretningsstrategi åbner den Frederiksbergbaserede arkitektvirksomhed kontor i Malmø.

JJW Skolen i Sydhavnen Foto Torben Eskerod

Efter 30 år med bæredygtige projekter i Storkøbenhavn tager JJW Arkitekter nu skridtet over Øresund og åbner kontor i Sverige. Kontoret er et brohoved, der skal sikre arkitektvirksomheden svenske opgaver. I første omgang fokuserer virksomheden på Skåne. På længere sigt er planerne at udvide til andre dele af Sverige.

Mangel på boliger og stort renoveringsbehov
JJW Arkitekters indtog i nabolandet falder sammen med et stort behov for nye boliger i Sverige. Ifølge en opgørelse fra Boverket, Sveriges offentlige myndighed for samfundsplanlægning og byggeri, er der i 2016 sat gang i byggeriet af 64 000 boliger. Derudover fremskriver Boverket, at der skal bygges 67 000 nye boliger i 2017. JJW Arkitekter forventer også at overføre deres erfaringer som totalrådgivere på nogle af Danmarks største renoveringsprojekter til Sverige. Ikke mindst fordi en million boliger, der i 1950’erne og 1960’erne blev opført som en del af det svenske millionprogram, står med et gennemgribende renoveringsbehov. Udover den praktiske erfaring med renoveringsprojekter er JJW Arkitekter også værtsvirksomhed på ”Værdibaseret udvikling af Danmarks almene boliger” - et ErhvervsPh.d-projekt, der blandt andet fokuserer på udviklingen af nye renoveringsmetoder.

Tiden er moden
Lars B. Lindeberg, partner og kreativ direktør hos JJW Arkitekter, er ansvarlig for implementeringen af virksomhedens Sverige-strategi. ”Gennem lang tid har vi haft et godt øje til vores svenske naboer. Vi er klar over, at byggebranchen fungerer på en anden måde i Sverige end i Danmark. Ikke desto mindre ser vi, at svenskerne er meget interesserede i dansk arkitektur og den merværdi, det tilfører projekterne. Med det store behov for boliger, renoveringer, kontormiljøer, nye skoler og uddannelsesinstitutioner, der er i Sverige, føler vi nu at tiden er inde til at komme i gang på det svenske marked. Ikke mindst fordi byggeriets behov i Sverige ligger i forlængelse af JJWs kernekompetencer. Vi mener, at det er vigtigt at være fysisk til stede, hvilket er grunden til, at vi åbner kontor i Sverige”.

Samarbejdsaftale med svenske projektudviklere
JJW Arkitekter har indledt et samarbejde med det nyetablerede udviklingsselskab J+S Projektudvikling A/B. Virksomheden er grundlagt af Håkan Samuelsson, der tidligere har været Regionschef i Riksbyggen, og Claes Jeppsson, der kommer fra en stilling i MKB Fastighets AB og har været Regionchef i Veidekke Bostad Skåne.

De to virksomheder har udviklet en forretningsplan for, hvordan de vil indtage det svenske marked. Den fokuserer primært på boligmarkedet, men derudover arbejder teamet på mulige opgaver indenfor skoler, plejeboliger, erhvervsejendomme og kontorlokaler. JJW Arkitekter forventer, at sætte gang i de første svenske projekter i løbet af 2017


KORT OM JJW ARKITEKTER A/S
JJW Arkitekter A/S er en bredt funderet arkitektvirksomhed, der er grundlagt i 1986. Med 85 medarbejdere er JJW Arkitekter blandt de 10 største arkitektvirksomheder i Danmark. De ansatte er hovedsageligt arkitekter og konstruktører samt landskabsarkitekter og indretningsarkitekter, der ud over de grundlæggende fagkompetencer besidder en række specialkompetencer inden for DGNB, brugerinddragelse, procesledelse, byggeledelse mm. JJW Arkitekter arbejder også med lejerrådgivning og fokuserer særligt på bæredygtighed og DGNB. Virksomheden har 11 certificerede DGNB-konsulenter, hvoraf én også er DGNB-auditor. Deres eget designede kontorfællesskab, JJW Værkstedet, er som et af de første eksisterende kontorbyggerier i Danmark netop blevet DGNB-Guld-certificeret. JJW Arkitekter har ligeledes fået Frederiksberg Kommunes Virksomhedspris 2016.

KORT OM J+S PROJEKTUTVECKLING
J+S Projektutveckling er et nyetableret projektudviklingsselskab. Sammenlagt tilbyder J+S Projektutveckling over 50 års erfaring indenfor bygge- og ejendomsbranchen fra privat såvel som offentligt regi med særlig fokus på by- og boligudvikling. Den lokale forankring i Skåne borger for et dybtliggende lokalkendskab og et stærkt engagement i Øresundsregionens udvikling. 


BILLEDTEKSTER
Skolen i Sydhavnen:
Totalrådgiver på Skolen i Sydhavnen, Københavns Maritime og naturvidenskabelige profilskole. Vinder af WAN Education Award 2016, Årets Byggeri 2015 og Årets Skolebyggeri 2015. Foto: Torben Eskerod.

FAKTA: Bygherre: Københavns Kommune, Børne- & Ungdomsforvaltningen. Arkitekt: JJW Arkitekter (Totalrådgiver). Ingeniør: NIRAS. Landskab: JJW Landskab / PK3 Landskab. Idrætskonsulenter: Keinicke & Overgaard Arkitekter. Storentreprenører: B. Nygaard Sørensen A/S, G.V.L. Entreprise A/S, Lindpro og Jakon A/S. Byggeledelse: Arkitektfirmaet Friis Andersen. År: 2006 – 2015 Areal: 9.500 m². Kunstnerisk udsmykning: Peter Holst Henckel.

UCC Campus Carlsberg:Bygherrerådgivere, designstrategiske rådgivere, indretnings- og landskabsarkitekter på 57.000m2 nybyggeri på UCC Campus Carlsberg, Nordens største pædagogiske læringscenter. Foto: Torben Eskerod.

FAKTA: Bygherre: UCC. Bygherrerådgivere: Indretning og proces: JJW Arkitekter, D|K2 og Balslev rådgivende ingeniører / Byggeri: Arpe & Kjeldsholm. Totalentreprenør: NCC. Arkitekter:  Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co arkitekter, Cobe arkitekter, Nord arkitekter og Effekt. År: 2011 – 2016. Areal: 57.000 m2..

Hempel Kollegiet DTU:200 nye kollegieboliger på DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Der er blandt andet udarbejdet en træbevaringsstrategi og der anvendes genbrugstegl. Illustration: JJW Arkitekter.

FAKTA: Bygherre: H-Kollegie Fonden. Arkitekt: JJW Arkitekter. Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen A/S. Bygherrerådgiver: Wissenberg og Arkitema Architects. Administrator: KAB. Ingeniør: Bascon, Landskab: JJW Landskab. Areal: 7.400 m². År: 2015 – 2017. Illustration: JJW Arkitekter.

Fælledgården:Renovering af 193 Plejeboliger i København i totalentreprise. Bygherre: KAB Bolig / Københavns Kommune. Foto: Jakob Birgens 

FAKTA: Bygherre / KAB Bolig og Københavns Kommune. Arkitekt: JJW Arkitekter. Totalentreprenør: Jönsson. Ingeniør: Esbensen og Sloth Møller. Landskab: LiW planning. År: 2010 – 2013. Areal: 17.500 m²

Kontakter


Ole Hornbek

Arkitekt MAA, Partner og kreativ direktør
JJW Arkitekter A/S
oh@jj**** Vis...
23 43****** Vis...

Claes Jeppsson

Civilingeniør (MSc), delejer J+S
J+S Projektutveckling
claes******************************** Vis...
+46-7*********** Vis...

Emner


Sverige JJW Arkitekter Dgnb Arkitektur Bæredygtighed Arkitektvirksomhed
ad