PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jeg-har-ikke-tid-til-at-tr%C3%A6ne-i-dag-16995
ad

"Jeg har ikke tid til at træne i dag"

Pressemeddelelse oktober 30, 2013 Sport

Kender du til ovenstående sætning, og føler du, at det er svært at få tid til træning i en travl hverdag? Så er du med garanti ikke alene. Flere og flere danskere føler ikke, at de har tid til at træne, når de også skal gå på arbejde, handle ind, lave mad osv. Men hvordan kan det så være, at vi havde tid til at træne for 20 år siden?

PUK vandmærke

For bare 20 år siden havde vi ingen fitnesscentre, men i dag foretrækker en stor del af os danskere at træne netop dér. Spørgsmålet er så bare, om vi kommer af sted.

Især kvinder foretrækker i dag at træne i et fitnesscenter pga. dets fleksibilitet. Træningen her kan planlægges efter dine andre gøremål og planer, og du behøver derfor ikke at aflyse dine planer hver mandag, onsdag og lørdag kl. 16, fordi du skal træne. Men det kan være svært at få taget sig sammen til at komme af sted og få trænet de anbefalede to-tre gange om ugen - især, hvis der også skal handles ind og laves mad, og der forresten kommer det nyeste afsnit af din ynglings serie i fjernsynet lige på det tidspunkt, hvor du ellers skulle have været nede i fitnesscenteret.

Det kræver med andre ord en hel del selvdisciplin at komme ud i bilen, op på cyklen eller ned til toget og så komme af sted til træning. Når kalenderen så derudover snart viser november, og det nu både er koldt og det regner, er det endnu sværere at hive sig selv op af sofaen. Frygt ikke, der er en løsning på dette: Træn derhjemme, nemt og billigt.  

Fitnessmedlemskaber kan være både dyre og bindende, så hvorfor ikke bare træne derhjemme? Ved at træne i hjemmet har du mulighed for at tage dine redskaber med ind foran fjernsynet, så du stadig kan se din ynglings serie, du skal ikke bruge tid på at transportere dig frem og tilbage, og du risikerer ikke, at den maskine eller de redskaber, som du gerne ville bruge, er optagede. Men hvordan kan man så træne effektivt derhjemme, hvis man ikke har råd til at investere i en crosstrainer eller et løbebånd?

En af de mest effektive træningsformer er boksetræning. Boksetræning er meget mere end at slå løs på hinanden - og træningen er ikke kun for mænd. Boksning er en krævende træningsform, der fordrer megen fysisk udholdenhed men til gengæld giver dig en flot og tonet krop. Ved at få pulsen helt op flere gange om ugen, vil du opleve en markant forbedring i forhold til din kondition og dit vægttab, samt en øget livglæde.

Du kan komme godt i gang med boksning med en komplet motionspakke fra PUK Healthcare, der indeholder alt, hvad du skal bruge: en sandsæk, et par sandsæk handsker, et sjippetov og en pakke håndbind. Så ind foran fjernsynet eller skru op for din ynglings sang og kom ud med en masse aggressioner samtidig med, at du nu er et skridt nærmere en flottere og sundere krop.

Undskyldningen med, at du ikke har tid holder altså ikke.  Vi har ligeså meget tid til at træne i dag, som vi havde for 20 år siden. Forskellen er, at for 20 år siden spillede vi fodbold, håndbold og badminton i de lokale sportsforeninger og cyklede frem og tilbage i stedet for at tage bilen. Dengang syntes vi også, at vi have travlt, men vi kom alligevel af sted, fordi træningen foregik i foreninger, og vi skulle mødes med vores venner og bekendte. Når vi i dag foretrækker at være individualister og træne alene, kan vi ligeså godt træne derhjemme og så opnå ekstra tid og overskud til vores familie og venner.

PUK Healthcare - Motion, kost & livsstil er din fortrukne leverandør af helseprodukter.

Emner


Sport
ad