PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/james-price-%C3%A5bner-kunst-mad-vin-festival-2010-11108

James Price åbner Kunst, Mad & Vin festival 2010

Pressemeddelelse september 24, 2010 Kultur

Fredag d. 22. oktober kl.14.00 klipper James Price snoren til festivalen, hvor 95 udstillere viser inspirerende billedkunst og kunsthåndværk side om side med vin og gastronomi.

Kunst Mad & Vin gudinden

Vi byder velkommen til en weekend i sansernes tegn, når vi åbner årets Kunst, Mad & Vin festival i KB-hallen. Årets udstilling byder blandt andet på Body Sushi, Raw Food demonstration, masser af dejlig mad, vin i lange baner og flødebollekursus for små og store slikmunde.

Druekunst, gourmet og eyecandy
Spændende kulinariske oplevelser venter, når hallen forvandles til et overflødighedshorn af delikat chokolade, farvestrålende sushi, franske og italienske specialiteter, mageløse oste, velduftende te, italiensk is og andet godt til ganen. Alt imens leverer kunstnerne eyecandy til oplevelsen, med kunstneriske udtryk der spænder fra neo-naivistiske farvebombardementer til færøske landskaber. Oplev kunstens skønne mangfoldighed af udtryk i forskellige medier såsom glaskunst, keramik, træarbejder, smykker, blomster, bronze- og stenskulptur.
Smag skønne vine fra hele verden og få råd og vejledning fra kyndige vinkendere og importører. Se smagekatalog på http://issuu.com/kunstmesse/docs/vinkatalog

Raw Food, Salsa og Body Sushi
Det bliver en fest ud over det sædvanlige. Spændende events for både store og små vil weekenden igennem udfordre alle sanser. I showkøkkenet demonstrerer Caroline Fibæk & Jens Casupeikunsten Rawfood og hvad den kan gøre for os.
Det bliver et brag af en fest når Havana Café leverer cubanske rytmer, salsavuggende hofter og eksotiske drinks. Og så kan du opleve Sushi-Do udføre den japanske kunstform Body Sushi eller Nyotaimori hvor delikat og kunstfærdigt anrettet sushi serveres direkte fra kvindekrop i et smagfuldt og æstetisk arrangement.

Oplevelser for store og små
I løbet af weekenden vil showkøkkenet danne baggrund for en perlerække af oplevelser og børnene kan svinge penslen og kreere kunst i børneworkshoppen. Du kan for eksempel prøve at lave din egen lækre flødebolle, når Frederiksberg Chokolade indvier små og store slikmunde i flødebollens hemmeligheder. I stemningsfulde omgivelser kan du nyde kunst og gourmetprodukter, få spændende samtaler med udstillerne og købe kunst, mad og vin med hjem.

Se det fulde program på www.kunstmesse.dk

I samarbejde med Danske Banks filialer på Frederiksberg
Samarbejdspartner, Spiegelau.
Billetter kan købes i forsalg gennem BILLETnet.

____________________________________________

KB-Hallen, Peter Bangsvej 147, 2000 Frederiksberg
Åbningstider: Fre:14-19 Lør:10-18 Søn:10-17
Der er gratis tasker til de første 100 besøgende

Priser:
Entré 100 kr.
Vin entrébillet 210 kr. (Entré inkl. Spiegelau smageglas og 6 smagepoletter)
Børn u.14 år 20 kr.
Spiegelau smageglas 20 kr.
Smagepollet 15 kr.

Kontakter


Emner


Kultur