Ivarsson udvider nu med fuld gipssortiment
Pressemeddelelse februar 24, 2017 Siniat Byggemateriale Gips IvarssonIvarsson er mest kendt for fibercement til tag, facade- og byggeplader til krævende opgaver som f.eks. vådrum og passiv brandbeskyttelse. Nu udvides sortimentet imidlertid med et stort og professionelt gipssortiment til indvendige vægge og lofter.
I fremtiden kan Ivarsson kalde sig totalleverandør af plader til det lette byggeri. Baggrunden er, at ejeren af Ivarsson, nemlig Etex-koncernen, har lanceret en ny vækststrategi, og i den forbindelse flytter ansvaret for salg og markedsføring af gipsprodukterne Siniat fra koncernens hollandske selskab til Ivarsson i Norden.
- Vi ønsker at komme endnu tættere på markedet og vores kunder. Det kræver lokal tilstedeværelse på en ny og forstærket måde, og det kræver, at vi viser kunderne, at vi går hele vejen for at imødekomme deres ønsker og behov til det enkelte byggeri. Med Siniat i sortimentet sikrer vi, at vores kunder altid kan regne med, at vi kan levere præcis dét, de har brug for til et givent byggeri, siger Country Manager Arild Christensen, Etex Building Performance divisionen hos Ivarsson Norden.
Fremover vil kunderne kunne komme til at mærke, at Siniat i fremtiden bliver varetaget og solgt gennem Ivarsson på flere måder. Gips er et højvolumenprodukt, og nøgleforhandlere vil opleve en væsentlig hyppigere leverance fra Ivarsson, end de har været vant til. Blandt andet vil nogle forhandlere i fremtiden få mere end to fulde lastvognstræk om dagen.
Styrker kunderelationer og koncern
Det er som nævnt en ny Etex-strategi, der ligger til grund for ændringerne hos Ivarsson.
- Fra koncernens side har man udpeget Ivarsson som det selskab, der for alvor kan skabe de rigtige vækstbetingelser for koncernens gipssortiment. I den forbindelse styrker vi vores organisation med både tekniske produktspecialister og egen salgs- og marketingstyrke og skaber dermed et godt setup til at vejlede og servicere vores kunder. Samtidigt medfører ændringen, at vi her i Ivarsson øger vores samlede omsætning med 50-60 procent – og vi ser frem til at løfte opgaven til gavn for hele koncernen – og kunderne, siger Arrild Christensen og tilføjer:
- I fremtiden kan vi i højere grad tilbyde vores kunder en totalløsning indenfor indvendige vægge og lofter. Vores kunder får dermed mulighed for at reducere antallet af materialeleverandører til et givent byggeri, og det vil helt sikkert bidrage til at effektivere byggeprocessen yderligere.
Siniat gipssortimentet er allerede fuldt integreret i Ivarssons produktsortiment, og i forhandlerleddet er alle nøgleindkøbere informereret. De første aftaler med forhandlere er indgået. Salget af gips er med andre ord i fuld gang hos Ivarsson.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Nordic Country Manager Arild Christensen, Etex Building Performance divisionen hos Ivarsson Norden på telefon +45 20 16 58 99 eller email [email protected] Se ogsåwww.siniat.dk,www.promat.nu, www.ivarsson.dk
Fakta om Ivarsson
Ivarsson markedsfører en række byggeplade- og facadesystemløsninger. Virksomheden skiller sig ud ved at levere energirigtige og bæredygtige løsninger til konkurrencedygtige priser og bestræber sig til enhver tid på at være en solid og professionel partner til byggeriet. Etex-koncernen, der er belgisk ejet, består af næsten 100 selskaber, der tilsammen opererer på mere end 40 markeder.
Billedtekst:
Siniat-sortimentet, der hidtil har været varetaget fra det hollandske selskab, vil i fremtiden blive solgt og markedsført af Ivarsson som en del af koncernens vækststrategi.
Kontakter
Arild Christensen
Business Unit ManagerPromat by ivarsson a/s
✉ a.chr****************** Vis...
☎ +45 7********** Vis...
http://www.promat.nu
Emner
Siniat Byggemateriale Gips Ivarsson