PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ivarsson-har-succes-med-vindsp%C3%A6rrel%C3%B8sninger-i-kalciumsilikat-19998

Ivarsson har succes med vindspærreløsninger i kalciumsilikat

Pressemeddelelse marts 17, 2015 Byggeri Vindspærre

Arbejder på højtryk for at imødekomme den kraftige stigning i efterspørgslen.

1121 Plader Bel Air Iversson Esb feb14 11

Byggeriets fravalg af vindspærre fremstillet af materialerne magnesiumklorid og magnesiumoxid til kalciumsilikat har givet ekstra travlhed hos ivarsson a/s.  Virksomheden arbejder på højtryk for at imødekomme den kraftige stigning i efterspørgsel på vindspærre produkter uden magnesium.

Ivarsson har siden starten af 0'erne solgt vindspærre produkter i materialet kalciumsilikat. I 2013 lavede ivarsson en ny satsning på vindspærremarkedet og introducerede Windpanel-serien, som ligeledes er baseret på kalciumsilikat. og produceres på koncernens fabrikker i Kina og Belgien. Igennem de sidste 15-20 år er der monteret i hundredetusindvis af m2-vindspærre i kalciumsilikat på det danske marked som til fulde har opfyldt funktionen som vindspærre.

”Vi kan stadig levere vores Windpanel produceret i kalciumsilikat” siger salgsdirektør Kasper Bregendahl og fortsætter: ”Vi oplever for tiden en kraftig efterspørgsel efter Windpanel produkterne og specielt ved større projekter opfordrer vi vores kunder til hurtigst muligt at placere ordrer for de kommende 3-6 måneders forventede forbrug. Derved kan vi sikre leverancer og at byggeprojektet ikke går i stå .”

Tilbyder andre alternativer.
Foruden kalciumsilikat kan ivarsson også tilbyde fibercementproduktet Duripanel, som også kan benyttes som alternativ til andre vindspærreplader. Duripanel opfylder tætheds-, diffusions og brandkravet (K10 s1, d0 ). Vi Duripanel kan leveres  fra dag til dag og pladerne bliver produceret på koncernens fabrik i Tyskland.

Ivarsson er det skandinaviske datterselskab under en af verdens største producenter af fibercement, nemlig det belgiske baserede selskab Etex. Windpanel  og Duripanel produceres på Etex's egne fabrikker og er underlagt samme krav til kvalitet og test som alle øvrige produkter fra koncernen.

Fakta: Vindspærreprodukter i kalciumsilikat

Windpanel Premium og Windpanel Standard fra Ivarsson er fremstillet i kalciumsilikat og indeholder derfor ikke salt. Windpanel Premium og Windpanel Standard besidder en række egenskaber der gør dem særdeles velegnede til det skandinaviske klima.

Kalciumsilikat er de senere år blevet fremhævet for sine positive egenskaber i forbindelse med fugt. Materialet er uorganisk og danner ikke grobund for skimmel og svamp. Endelig har Windpanel produkterne en høj grad af diffusions-åbenhed hvilket gør det muligt for evt. fugt at vandre inde fra konstruktionen og ud gennem pladen.

Fakta om Duripanel

Duripanel - en brandsikker universalplade, bestående af 30% træfibre og 70% cement, en kombination, der udnytter cementens brandsikkerhed og træets styrke. Faktuelt anvendes en teknik, der indkapsler træspånerne i en ”cementlomme” hvorved opnår pladen en god kombination af træets styrke og cementens brandsikkerhed.

Kontakter


Emner


Byggeri Vindspærre