PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/italiensk-topagentur-p%C3%A5-plads-hos-theis-vine-24603

Italiensk topagentur på plads hos Theis Vine

Pressemeddelelse maj 31, 2018 Tenuta di Biserno

Den danske vinimportør har sikret sig importen og salget af Antinori-familiens stjernevine fra Bolgheri.

Tenuta di Biserno

Vin fra Toscana fås bare ikke større.

Theis Vine, der er anerkendt som en af landets mest kvalitetsbevidste vinhandlere, har indgået samarbejde med det succesrige vinhus Tenuta di Biserno i Toscana og sælger nu vinene herfra.

Huset er grundlagt af brødrene Piero og Lodovico Antinori, to af Italiens største kapaciteter inden for vin. Piero Antinori leder det århundredgamle og hastigt voksende vinimperium Marchesi Antinori med ejendomme i flere af støvlelandets vinregioner og en årlig omsætning på over 500 millioner kr.

Hans bror Lodovico trådte ud af familiefirmaet i begyndelsen af 1980’erne for at koncentrere sig om sit eget projekt, supertoscaneren Ornellaia, som på få år blev en af Italiens største og dyreste vine. Da han i 2002 solgte ejendommen for knap 225 millioner kr., indledte han et nyt projekt, som også hans bror Piero blev en del af. Det blev starten på Tenuta di Biserno.

”Det er en stor tilfredsstillelse, at Theis Vine nu kan forhandle vinene fra så væsentlig en producent. Tenuta di Biserno repræsenterer det bedste af det bedste fra Bolgheri-distriktet i Toscana. Niveauet er tårnhøjt, og vinene passer perfekt ind i Theis Vines portefølje af kvalitetsvine. Jeg ser frem til, at vores kunder tager godt imod disse vellavede vine og har store forventninger til et betydeligt og væsentligt salg”, udtaler ejer af Theis Vine John Krøigaard-Larsen.

Tenuta di Biserno-serien består af fire rødvine lavet på klassiske internationale druesorter som cabernet, merlot og syrah. Vinene er hver især stærke manifestationer af begrebet supertoscaner.

Kontakter


Emner


Tenuta di Biserno