PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/italiensk-kunstner-bagved-ny-h-c-andersen-medalje-11377

Italiensk kunstner bagved ny H.C. Andersen-medalje

Pressemeddelelse december 14, 2010 Kultur

- Dette var en af mine mere krævende designprojekter, fortæller Orietta Rossi

Den nye H.C. Andersen medalje er betydelig større end de fleste andre mønter og medaljer. Derfor er også motivet mere detaljerigt end normalt.

På forsiden gengives det velkendte portræt af H.C. Andersen i halvprofil omgivet af de papirfigurer, som forfatteren selv klippede.  

 På bagsiden er en collage af en række kendte eventyrfigurer; som Den lille havfrue, Den grimme ælling samt Kejserens nye klæder. På medaljens rand ses et citat af H.C. Andersen selv.

 ”H.C. Andersens portræt er ikonisk og meget karakteristisk for fotografier fra den tid. Jeg forsøgte at genskabe den følelse, samtidig som jeg ville gøre medaljen attraktiv for et moderne publikum. Derfor valgte jeg at kombinere portrættet på forsiden med et moderne design på bagsiden”, fortæller Orietta Rossi. 

 Italienske Orietta Rossi har gennem årene været kendt som en fremragende mønt- og medaljekunstner. Rossi står blandt andet bagved designet af mange af Vatikanstatens mønter og medaljer. Det er første gang Orietta Rossi designer en dansk medalje.

 ”Min 10-årige niece viste mig sine egne illustrerede eventyr af H.C. Andersen, hvilket var til stor hjælp i mit arbejde”, konstaterer Rossi.

 H.C. Andersen medaljen er præget i maximalt 300 nummererede eksemplarer. Medaljen er 88,7 millimeter i diameter og vejer 400 gram. Udgiveren er Mønthuset Danmark.

 Billeder: Pressport/Monthuset samt www.monthuset.dk (Presse)

Yderligere information, kontakt venligst: Lars Neumann, tel: +45 20 30 47 36  ln@)monthuset.dk, eller Håkan Forsgård, Tlf.: +358-50-49 11 821, hakan.forsgard(at)monthuset.dk

 MØNTHUSET DANMARK A/S

Mønthuset Danmark er ejet af Samlerhuset Group.
Mønthuset Danmark A/S markedfører, sælger og distribuerer samlermønter, medaljesamlinger og officielle erindringsmønter i Danmark. Mønthuset Danmark A/S og dens søstervirksomheder i Sverige, Finland og Baltikum har i dag ca.122 medarbejdere og omsætter for 40 millioner Euro.

Emner


Kultur