PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/italiensk-for-kvinder-274

Italiensk for kvinder

Pressemeddelelse september 29, 2003 Helse

Kosmetik fra italienske NOUBA kan nu købes på internettet til særdeles attraktive priser.



Det er importøren af NOUBA, Sincerely Beauty, der den 1. oktober lancerer en webshop, hvor de kendte kosmetikprodukter kan købes på adressen www.hot4you.nu og betales med dankort, kreditkort eller pr. efterkrav.

Rikke Degn, der er direktør i Sincerely Beauty, make-up artist og kosmetolog, fortæller: Vi har længe talt om, at det egentlig er en skam, at virkelig kvalitets make-up ikke kunne købes online i Danmark. Siden vi indledte samarbejdet med NOUBA i Italien, har mærket gået sin sejrsgang i Danmark både blandt private og professionelle. Derfor tror vi på, at der er basis for at sælge produkterne online nu, hvor de er kendte. Vi tog kontakt til vores reklamebureau, og på mindre end tre uger var vi klar til at gå online.

Rikke Degn og virksomheden Sincerely Beauty er kendte for at have øje for, hvad der rører sig. Gennem de seneste år har Rikke Degn opbygget flere succesrige klinikker i Jylland, indledt import og repræsentation af NOUBA og det franske high-end produkt DARPHIN. Sideløbende med disse aktiviteter forestår virksomheden kurser og events overalt i landet hos forhandlere af produkterne.

Med vores nye forretning på nettet rammer vi den store gruppe af kvinder, der ønsker kvalitet til fornuftig pris og som ønsker at kunne gøre deres indkøb, når det passer ind i et ofte stramt program, fortæller Rikke Degn og fortsætter: Vi har også tænkt på mændene i HOT4YOU.NU, idet vi har samlet en del forskellige gavepakker med kosmetik, som moderne kvinder kan lide. Med ganske få klik kan alle nu købe og betale en lækker gave, som enhver pige i alderen
15-60 år vil elske og få den leveret direkte til hende i en lækker indpakning. Jeg er sikker på, at mange vil være glade for den mulighed for at give en god gave, slutter Rikke Degn.

HOT4YOU.NU tilbyder et gratis elektronisk nyhedsbrev, hvor produktnyheder og her-og-nu tilbud udsendes med jævne mellemrum. Udbygningen af webshoppen vil fortsætte i den kommende tid, og som Rikke Degn udtrykker det: Vi lever af at efterkomme ønsker så derfor håber vi at høre fra alle, der har gode ideer til, hvad der ellers skal tilbydes på HOT4YOU.NU.

Kontakter


Emner


Helse