IT-outsourcing til Sydamerika 30% billigere end i Indien
Pressemeddelelse november 28, 2005 ITSydamerikanske IT-huse vil nu have del i det attraktive marked for IT-outsourcing, som de asiatiske lande stort set har eneret på.
Alle, der har rejst i Sydamerika kender den hjertelige sydamerikanske kultur, hvor man som gæst altid føler sig i centrum. Det er denne kultur, som Relationwises peruvianske partner Cosapisoft har overført til IT-verdenen. I modsætning til f.eks. mange af de bedste indiske IT-huse, som helst ikke vil røre ved mindre opgaver, gøres der her en dyd ud af at tage mindre opgaver ind - hvor der typisk er tilknyttet to eller tre mand - og hvor den personlige kontakt er i højsædet.
Det startede med en enkelt mand i foråret, og i dag arbejder tre mand på højtryk på videreudvik-lingen af et IT-værktøj, som Relationwises kunder benytter til dialog-markedføring via spørgeskemaer og nyhedsbreve.
Billigere end i Indien
- Man skal kunne afsætte et par måneder plus have en god portion tålmodighed, når samarbejdet påbegyndes. Men når først partneren er oplært i systemet og de kulturelle barrierer og udfor-dringer er overstået, kan der opnås store besparelser frem for at benytte danske og sågar indiske programmører, siger Jørgen Andersen, medstifter og direktør i Relationwise.
- Cosapisoft har fra starten forstået, at vi gerne ville begynde i det små og så se samarbejdet an. De første tre måneder boede vores systemarkitekt i Lima i Peru og arbejdede tæt sammen med deres projektmanager. Det betyder, at de i dag kender vores systemer og behov til bunds. Projekt-manageren styrer den daglige kontakt til program-mørerne, hvilket betyder, at vi blot skal udstik-ke de overordnede retningslinier og så klarer de resten. Samtidig er prisen for en højt kvalificeret programmør ca. 30% lavere her end i Indien, slutter Jørgen Andersen.
Cosapisoft i Peru har eksisteret i 20 år og udfører primært IT-opgaver for sydamerikanske og amerikanske virksomheder, men har altså nu fået øjnene op for blandt andet de mange mindre danske virksomheder, som har behov for prisbillig og kompetent IT-arbejdskraft.
Relationwise A/S er en IT- og konsulentvirksomhed med base i Århus og København, der udvik-ler og sælger webbaserede IT-værktøjer til f.eks. dialog-markedsføing, kundeundersøgelser, mail-markedsføring samt tilhørende konsulentydelser.
Yderligere information fås hos Jørgen Andersen, Relationwise, på telefon 70268264 / 22993171 eller email [email protected]
Billedtekst: Jørgen Andersen og Steven Jensen, stiftere af Relationwise, besøger Cosapisofts hovedkvarter i Lima, Peru.
Kontakter
Jørgen Andersen
Relationswise A/S✉ ja@re************* Vis...
☎ 70268************** Vis...
http://www.relationwise.dk
Emner
IT