PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/it-konsulenthuset-proactive-a-s-fejrer-10-%C3%A5rs-jubil%C3%A6um-4430

IT konsulenthuset ProActive A/S fejrer 10 års jubilæum

Pressemeddelelse oktober 8, 2007 IT

Da Max Sejbæk og Claus Topholt stiftede ProActive tilbage i 1997, havde de aldrig forestillet sig, hvilken rutsjebanetur virksomheden ville komme ud på. ProActive har været igennem 10 udfordrende år i en turbulent IT-branche og står i dag stærkere end nogensinde før. At overleve og komme styrket ud kræver en fremadsynet strategi og medarbejdere, der kan tilpasse sig kundernes krav, tænke innovativt og sikre virksomhedens udvikling.

Fra E-handel til videndelingog procesoptimering

ProActive er gået fra at være specialist-virksomhed i e-handel til i dag i langt højere grad at levere IT konsulentydelser med fokus på procesoptimering, videndeling og effektiv information.

- Vi havde en unik viden om, hvordan man på rekordtid fik opbygget en netbutik med international distribution, og i slutningen af halvfemserne voksede vi voldsomt - siger administrerende direktør Max Sejbæk. Men da internet-boblen brast i starten af dette årtusinde, var det pludselig ikke så let at skaffe kunder, og det var tid for ProActive til at lægge nye strategier for fremtiden. Virksomheden havde lært ikke at satse alt på en hest. - Derfor har vi i dag defineret flere forretningsområder, som, vi hele tiden sikrer, er i overensstemmelse med markedets krav og behov, fortæller Max Sejbæk.

I dag ProActive en af de førende udbydere af portaler og integration baseret på Microsoft.Net teknologi. Et område, hvor konsulenthuset står stærkt, fordi de har anvendt denne teknologi stort set fra .Nets fødsel. Kunderne er skiftet ud med virksomheder i de mere traditionelle brancher og med missionen 'Thinking your Business' som ledestjerne, har det resulteret i mere langsigtede og stærke kunderelationer. Max Sejbæk er godt tilfreds med virksomhedens aktuelle situation.  - Med 10 år på bagen - i opture og i nedture - har vi opbygget en solid indsigt i de behov, der omgiver os. Derfor består vores kundeportefølje høj grad af ambitiøse, markedsledende, innovative og ansvarlige virksomheder, og det betyder mange rigtigt spændende opgaver for os. Jeg kan ikke andet end glæde mig til at tage hul på de næste 10 år med ProActives kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.


Åbent hus
- Det har været 10 begivenhedsrige år med mange spændende udfordringer og ikke mindst med fremgang. Faktisk har det aldrig gået så godt som nu, og det kan vi ikke mindst takke vores fantastiske kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere for, siger Max Sejbæk, der glæder sig til at se dem og andre interesserede til åbent hus fredag den 12. oktober fra kl. 15-17.


Om ProActive A/S

ProActive leverer IT konsulentydelser med fokus på procesoptimering, videndeling og effektiv information baseret på standardiserede software platforme og integration af forretningsprocesser.

ProActives løsninger er innovative, de er af høj kvalitet og de tager altid udgangspunkt i kundens behov og forretning. Gennem engagement og troværdighed før, under og efter projekterne skaber vi langvarige kunderelationer.
 
ProActive beskæftiger i dag mere end 70 medarbejdere i København og Århus

Kontakter


Emner


IT