Is til bikinifigur
Pressemeddelelse juni 30, 2004 HelseSommeren er over os og det er tid til at krybe i badetøjet og lufte resultatet af vinterens hårde arbejde i fitnesscentret. Men det kan være svært at holde figuren med de mange søde fristelser. Det gør Frisko noget ved og lancerer danskernes foretrukne dessert is i en sommerlig light udgave.
Is på terrassen i eftermiddagssolen. Alene tanken kan få munden til at løbe i vand og ganen til at indstille sig på den cremede og kølige tilfredsstillelse. Men det får også straks den røde alarmlampe til at blinke, og spørgsmålet til at melde sig: Kan jeg tillade mig at hente bøtten i fryseren, når jeg også gerne vil krybe i den nye bikini i morgen? Sådan er der mange, der tænker - og med god grund. For det kan til tider være vanskeligt at kombinere lækkersulten med at holde figuren.
Max. 5% fedt
For de mange, der kæmper sig igennem sommeren med den slags dilemmaer, er der dog lys forude. For med den seneste nyhed i supermarkedets køledisk er det muligt både at kaste sig over de kolde fristelser og samtidig bevare vaskebræt og balder af stål. Det er danskernes foretrukne dessert is, Carte dOr, der med tre forskellige light-varianter nu giver os mulighed for at synde med god samvittighed. Dessertklassikeren fås i varianter af chokolade, jordbær og vanille, der alle har det til fælles, at de kun indeholder 5% fedt, selvom den velkendte smag er intakt.
- Sommer og is hænger jo unægtelig sammen. Men kæmper man for at holde den slanke linie, er det nok ikke det bedste at gå ombord i alt for mange store isdesserter. Derfor har det været vigtigt for os at udvikle et reelt alternativ, hvor vi kombinerer smagen og den kolde nydelse med et lavt fedtindhold, så man både kan leve sundt og nyde sommerens lækre spise, siger Dorte Plesner, der er ansvarlig for Friskos Carte dOr-serie.
I en tid, hvor slankebølgen for alvor er over os og hvor vi konstant bliver tilbudt diverse slanketips, falder det nye skud på Frisko-stammen på et tørt punkt. På de lange lyse aftener er der nu mulighed for at nyde en svalende dessert med god samvittighed, uden at det koster et ekstra halvt år i fitnesscenteret.
Kontakter
Emner
Helse