IQ-test måler ikke hele intelligensen

PROBANA Business School tilbyder uddannelsen MasterClass i Psykologi, som er en anerkendt uddannelse, designet til at give ledere og HR-medarbejdere et indgående kendskab til de menneskelige processer der ligger bag en hver form for kommunikation, samarbejde og personlig udvikling.

Youtube: Læs mere om PROBANAs MasterClass i Psykologi her.

Franskmanden Alfred Binet (1857-1911) anses for intelligensforskningens grundlægger. Det var Binet, der sammen med sin assistent Théodore Simon (1872-1961) udformede den første videnskabelige og systematiske undersøgelse af menneskers intelligens. Testen blev udviklet som et redskab til at teste skolebørn i Frankrig i 1905. Formålet med testen var at få et redskab til at opdele børnene, således at de svagt begavede kunne sættes i specialklasser og derigennem få en anderledes undervisning.

Alfred Binet var udviklingsteoretisk funderet og forstod intelligens som noget, barnet udviklede igennem sin tilegnelse af verden. Binet antog, at barnets intelligens voksede med alderen, så der til hvert alderstrin svarede et bestemt intelligenstrin,mental alder, som var typisk for den pågældende alder.

Nedenfor ses et eksempel på Simon og Binets forståelse af intelligens som en g-faktor, der er knyttet til kulturen.  Eksemplet illustrerer, hvorfor intelligens ikke er en generel størrelse.

Eksempel med en 4-årig dansk pige og 4-årig arabisk pige

I Vesten lærer man tidligt sine børn at sove alene i et mørkt rum. På denne måde og utallige andre lærer børnene uafhængighed og selvstændighed i forhold til andre mennesker, dvs. individualitet.

Det medfører, at hvis man spørger en 4-årig dansk pige, hvem hun er, svarer hun med sit navn og sin alder.

I andre kulturer (fx den islamiske kultur i Mellemøsten) sover børnene ikke alene, men sammen med andre børn og de isoleres ikke. De lærer derfor indbyrdes afhængighed og tilknytning til fællesskabet, deres familie og slægten.

Det medfører, at hvis man spørger en arabisk 4-årig, hvem hun er, så svarer hun med sit navn og sine forældres navn.

Charles Spearman (1863-1945) er en anden vigtig teoretiker, når man skal forstå intelligensbegrebets oprindelse. I kølvandet på Binets test blev der relativt hurtigt udviklet en række forskellige intelligenstests.

Spearman tog udgangspunkt i de forskellige tests og udregnede ligheden imellem de forskellige tests ved hjælp af den statistiske metode og faktoranalyse. Spearman udviklede det, vi i dag kender som faktoranalysen. Med dette statistiske værktøj var han i stand til at afgøre, hvor stor en del af variationen i mentale evner, der kunne tilskrives én fælles underliggende faktor. Resultatet viste, at testene gennemgående havde en ret høj indbyrdes sammenhæng. Spearman konkluderede på baggrund af denne overensstemmelse imellem de forskellige tests, at der måtte eksistere ét substantielt fællestræk. Dette fællestræk kaldte Spearman for den generelle intelligens: g-faktoren. G-faktoren beskrev Spearman som evnen til at tænke abstrakt. Spearman beskæftigede sig med forskellige faktorer, men det er især begrebet g-faktor, som han er kendt for. Spearmans g-faktor repræsenterer forståelsen af, at der er et grundlæggende, genetisk defineret træk, som udgør en persons intelligens. Spearman er stadig anvendt, især af de teoretikere, der er tilhængere af den genetiske forståelse af intelligens. 

Den traditionelle forståelse af intelligen som evnen til at tænke rationelt, løse matematiske og geometriske problemer, definere ord og udlede mønstre og formler, eksisterer og anerkendes stadig. Denne forståelse af intelligens ses inden for intelligenstests, der måler IQ – intelligenskvotienten. Intelligenskvotienten er et mål for en persons generelle intelligens. Læs mere om PROBANAs MasterClass i Psykologi her.

I 1980'erne sker et opgør med den traditionelle intelligensforståelse. Opgøret opstår, bl.a. fordi hjerneforskning afviser, at intelligens udgøres af én faktor, men derimod en hel række forskellige intelligenstyper. 

En af de mest indflydelsesrige teoretikere i videreudviklingen af intelligensforståelsen er den amerikanske psykolog Howard Gardner (1943-). Gardner stiller spørgsmålstegn ved den traditionelle IQ-forståelse af intelligens og har i stedet udviklet en teori, der definerer intelligens som bestående af flere forskellige typer af intelligenser.

Howard Gardner er af den opfattelse, at en lang række andre kompetencer end den traditionelle intelligenskvotient (IQ) må medtages for, at man kan betragte et menneske som intelligent. Gardner anfører som argument for sin teori, at mange mennesker er virkelig kompetente inden for ét bestemt område, men ikke særlig stærke inden for et andet. Man kan f.eks. forestille sig en verdensberømt musiker, der absolut ingen matematiske evner har. En sådan person vil måske have en lav IQ-score, men dette betyder ikke, at vedkommende ikke er intelligent, ifølge Gardner.
 
Gardner mener således at kunne identificere mindst 7 intelligenser: 

1. Sproglig intelligens- evnen til at anvende og forstå sproglige udtryksmidler.
2. Musisk intelligens- evnen til at frembringe og forstå musikalske og rytmiske udtryk.
3. Logisk/matematisk intelligens- evnen til at kunne forstå og løse matematiske problemer og tænke logisk.
4. Rumlig intelligens - evnen til at orientere sig og navigere i omgivelserne.
5. Krops-kinæstetisk intelligens- evnen til at kontrollere kroppens bevægelser og udføre komplekse og finmotoriske bevægelser.
6. Intrapersonel intelligens - evnen til at være selvbevidst, være i kontakt med egne følelser og kende til egne tærskler for tålmodighed, tolerance etc.
7. Interpersonel intelligens- evnen til at forstå andre menneskers handlinger og bevæggrunde. Evnen til at aflæse sociale situationer - kort sagt social kompetence.

De 7 intelligenser er ifølge Gardner uafhængige af hinanden, men de er ikke gensidigt udelukkende. Intelligenserne kan betragtes som dimensioner, hvorpå man kan ligge højere eller lavere. Da Gardner udarbejdede denne liste, var han ikke afvisende overfor, at der kunne forekomme andre intelligenser. I begyndelsen af 1990'erne modificerer han listen og tilføjer en 8. intelligens.

Naturalistisk intelligens -evnen til at klassificere den naturlige verden, forstå forskellige arter, genkende naturens mønstre.

I dag diskuteres fortsat om der til teorien om de multiple intelligenser, skal tilføjes en 9. intelligens; intelligensen om det eksistentielle. Grunden til, at den ikke er blevet inkluderet, er, at den har været for kompleks at identificere og kategorisere som en intelligens.

Implikationerne af Gardners teori har været mange, på trods af at han kritiseres for ikke at underbygge sine antagelser tilstrækkeligt med empirisk forskning. Alligevel mener mange, at teorien om multiple intelligenser er positiv og nytænkende, og at den har gode anvendelsesmuligheder i praksis.

I dag har forskere designet flere forskellige tests, som måler hjernens evner inden for fire områder: Korttidshukommelse, ræsonnement, koncentration og planlægning. Hos Medical Research Concil i England kan du tage disse tests – Se mere her

Syntes du ovenstående lyder spændende, er PROBANAs MasterClass i Psykologi helt sikkert noget for dig. Ønsker du derimod rådgivning i forhold til uddannelsen eller andre af PROBANAs spændende uddannelser, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected] eller telefon 45 76 58 58.

Hold dig selv opdateret og undgå, at enestående tilbud løber din næse forbi ved at følge os på, PROBANA Facebook, PROBANA LinkedIn, PROBANA Twitter, PROBANA Google+ eller PROBANA YouTube-video

Emner