PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ips-ventilation-skifter-navn-og-styrker-sin-internationale-profil-968
ad

IPS Ventilation skifter navn og styrker sin internationale profil

Pressemeddelelse december 30, 2004 Erhverv

Pr. 1. januar 2005 skifter vi navn til FabricAir A/S. Navnet FabricAir har vi benyttet på flere af vores eksportmarkeder siden midten af 90’erne. Vi finder nu, at tiden er den rette til en ensretning af vores markedsføringsindsats og dermed også vores firmanavne.

FabricAir A

Udflytning af produktionen til Lithauen en succes
For IPS Ventilation A/S har 2004 været præget af store investeringer. Med udgangen af 2003 flyttede vi som led i vores globaliseringsstrategi den primære del af vores produktion til Litauen. Flytningen har været en ubetinget succes, hvilket også har betydet, at vi nu er klar til mere. Ultimo 2004/primo 2005 udvider vi således både vores produktionsareal samt medarbejderstaben i Litauen. Med de nye investeringer vil andelen af vores samlede produktion, som herefter produceres i Litauen, være oppe på 90%.

I forbindelse med udflytningen af produktionen har det været vigtigt at bevare den høje grad af automatisering, som vi i forvejen havde i Danmark. Dette har igen betydet investeringer, men også, at IPS Ventilation A/S nu står med det mest konkurrencedygtige produktions setup i branchen. Dette faktum vil vi i 2005 udnytte i væsentligt højere grad, end det har været tilfældet i 2004.

Simulering af luftfordeling giver bedre rådgivning
Parallelt med udflytningen af vores produktion har vi investeret kraftigt i udvikling og dokumentation. Implementeringen af CFD i vores udviklingsafdeling, som blev påbegyndt i 2002, er i 2003 og især 2004 blevet yderligere forøget, så vi nu imødekommer det stigende behov for projekttilpasset rådgivning og dokumentation. IPS Ventilation er nu, som en af de eneste leverandører af luftfordelingssystemer i Danmark, i stand til at lave simuleringer af luftfordelingen i fuld skala.

Stålprisernes himmelflugt øger fordelene ved tekstil-ventilation
Stålpriserne fortsatte i 2004 himmelflugten. Dette har betydet, at de økonomiske fordele ved vores tekstilsystemer er blevet endnu større. I dag er det ikke ualmindeligt, at vores færdigmonterede tekstilløsninger er op til 75% billigere end en konventionel løsning løsninger, der som oftest er baseret på brug af faste kanaler og luftfordelingsarmaturer. På denne baggrund har vi i 2004 set et kraftig skred mod tekstilbaseret luftfordeling en tendens, vi forventer vil øges i 2005.

Med de aktiviteter vi har sat i gang, føler vi os godt rustet til den kommende tids udfordringer. Fra IPS Ventilations side vil vi gerne benytte lejligheden til at takke vore kunder og samarbejdspartnere for et godt samarbejde i det forløbne år -  et samarbejde, vi håber, vi som FabricAir, vil kunne udbygge yderligere i det kommende år.


Kontakt
Peter Høegh
Marketingchef
Telefon: 5664 0141
Mobil: 2120 1707
[email protected]

Brian Refsgaard
Administrerende direktør
Telefon: 5664 0137
[email protected]


Firmaoplysninger efter navneskiftet

Navn:
FabricAir A/S
Vordingborgvej 35
4600 KøgeDanmark

Telefon: 5665 2110
Fax: 5665 9907
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fabricair.com


Billedtekster
FabricAir A cmyk.eps:
"Nyt logo, når IPS Ventilations skifter navn til FabricAir"

DSC00768 cmyk.tif:
"Showroom med tekstil-ventilation i forskellige farver hos lokal agent i Malaysia"

Rock Hill YMCA Duct 2 cmyk.tif:
"KFUM svømmehal i Rock Hill, USA"

El Monte Whs 5 CMYK.tif:
"Udvidelse af lageret i El Monty City School District, Californien, USA"

P6151292 copy usa version.tif:
"Herning Messecenter benytter tekstil til ventilation"

Kontakter


Emner


Erhverv
ad