PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/internationalt-hjeml%C3%B8se-projekt-samarbejder-med-bibelselskabet-yatai-og-sand-i-danmark-22140

Internationalt hjemløse projekt samarbejder med Bibelselskabet, Yatai og SAND i Danmark

Pressemeddelelse januar 20, 2016

The street Store, et non-profit projekt opstartet i Sydafrika, afholder for 2. år i træk et arrangement fokuseret på at hjælpe de hjemløse i Danmark. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Bibelselskabet og SAND – de hjemløses interesseorganisation.

I løbet af de seneste år er antallet af hjemløse i Danmark bevæget sig i den forkerte retning. Ved den seneste nationale optælling, foretaget i 2015 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, blev det vurderet at over 6.000 personer nu kan defineres som hjemløse. Det er er en stigning på 23 % og optællingen påviser samtidig at antallet, som er hjemløse i mere end et år er forøget siden 2009.

Heldigvis engagerer et stort antal private borgere, organisationer og virksomheder sig dog i at hjælpe de hjemløse og sætte fokus på de samfundsmæssige udfordringer hjemløsheden medfører. Et af disse projekter er The Street Store, som for 2. år i træk sætter fokus på de hjemløse i København. The Street Store opstod i 2014 i Sydafrika, som et frivilligt initiativ til at bekæmpe hjemløshed og fattigdom. Konceptet er simpelt – der åbnes en pop-up butik, hvor besøgende har mulighed for at donere tøj, vinterstøvler etc. og hvor hjemløse samtidig har mulighed for gratis, at tage lige præcis det, som de har behov for. Hvis der efterfølgende er overskudende tøj afleveres dette til hjemløse herberg eller organisationer.

Igennem december og januar har folkene bag Street Store i København indsamlet varmt tøj, huer og andre fornødenheder så de hjemløse kan blive klædt godt og varmt på i de kolde vintermåneder. I samarbejde med Bibelselskabet og SAND, de hjemløses interesseorganisation, afholdes den 23. januar fra 10-16 et arrangement på Christianshavns Torv, hvor de indsamlede klæder gives videre til trængende.