Internationalt anerkendt software til videndeling, projektstyring og helpdesk forhandles nu i Danmark
Pressemeddelelse december 7, 2005 ITVirksomheders behov for videndeling og projektstyring har aldrig været større, men alligevel har det skortet på software, der er tilstrækkeligt brugervenligt til, at alle grupper af medarbejdere i virksomheden kan anvende det nemt og effektivt.
Med produkterne Atlassian Confluence og Atlassian JIRA tilbyder translucent technologiesbanebrydende software til organisationer, der ønsker en brugervenlig, stabil og fremtidssikret platform for videndeling, projektstyring og helpdesks.
Entusiatiske kunder
Atlassian Confluence og Atlassian JIRA har siden 2002 taget verden med storm, og anvendes i dag af mere end 3000 organisationer i 50 lande private, akademiske og offentlige, store som små.
Virksomheden bag, det australske Atlassian Software Pty., har igennem dens tre år lange historie oplevet en årlig vækst på 427% og er i dag Australiens hurtigst voksende softwarevirksomhed.
Kunderne tæller bl.a. Cisco, SAP, Citigroup, Verdensbanken, NASA, GE (General Electric), BMW, Pfizer, McDonalds, Accenture og FN, og fælles for entusiasmen for Atlassians produkter er vægten på brugervenlighed, stabilitet og åbne standarder, der gør det let at integrere med eksisterende systemer - samt ikke mindst en åben og gennemskuelig prispolitik.
Skandinavisk forhandler i Danmark
IT-virksomheden translucent technologies er med base i Århus skandinavisk forhandler af Confluence og JIRA og tilbyder med udgangspunkt heri videnportaler, projektstyringsløsninger samt helpdesks, der tilpasses den enkelte kundes behov.
I et partnerskab med TDC Hosting A/S tilbyder translucent technologies at varetage installation, drift og vedligehold af løsningerne, således at fokus for kunden kan forblive udelukkende på den forretningsmæssige anvendelse af løsningerne.
translucent technologies tilbyder også konsulentydelser omkring produkterne, såsom uddannelse af medarbejdere og integration med eksisterende systemer - og på den måde kan kunden blive præsenteret for en løsning, der er produktiv fra første færd.
Prøv produktet selv
translucent technologies tilbyder interesserede organisationer en uforpligtende 30-dages prøveperiode på JIRA og Confluence.
Til non-profit-organisationer og visse andre typer NG-organisationer kan produkterne tilbydes i gratisversioner (kræver forudgående godkendelse).
Læs mere om Atlassian JIRA og Confluence på:
translucent technologies: www.translucent.dk
Atlassian Software Pty.: www.atlassian.com
Kontakter
Thomas Peter Berntsen
translucent technologies✉ info@************** Vis...
☎ 28441*** Vis...
http://www.translucent.dk
Emner
IT