PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/intelligente-tekstiler-str%C3%B8mper-nu-med-fysioterapi-deodorant-og-klimaanl%C3%A6g-1029

Intelligente tekstiler: Strømper nu med fysioterapi, deodorant og klimaanlæg

Pressemeddelelse januar 24, 2005 Helse

Dansk medica-firma lancerer ny strømpe indeholdende intelligente tekstiler, der både giver fysioterapi og hygiejne

Næsten hver tredje dansker eller godt 1,8 millioner mennesker har gående og stående arbejde i over halvdelen af arbejdstiden. Ny forskning viser, at man kan pådrage sig betydelige skader ved sådant arbejde.

Undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har dokumenteret, at længerevarende stående arbejde øger risikoen for åreknuder. Halvdelen af voksne danskere har åreknuder, men kun hver syvende af disse er registreret til behandling. Åreknuder er nu den hyppigste årsag til ho-spitalsindlæggelser blandt erhvervsaktive kvinder og blandt mænd den fjerde hyppigste årsag. Se mere på www.ami.dk.

Udfordringen tages op: Intellligente Tekstiler

Et dansk firma, ProBody Medical, har taget denne udfordring op. Firmaet lancerer nu en helt ny type ”intelligent” terapeutisk strømpe, der har en speciel evne til at fjerne trætte, ømme, og hævede ben, der senere kan udvikle sig til åreknuder. Dette sker ved, at strømpen blødt forde-ler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges og hævninger mindskes. Strømperne fås med forskellige bløde tryk, hvorved de ikke alene kan anvendes til trætte fødder, men også til forebyggelse af f.eks. åreknuder og lokale blodpropper (thromboser), samt til rejser, gravidi-tet, åreforkalkninger og efter operationer.

Intelligente Tekstiler med Rent Sølv: Klimanlæg og bakteriedræber

Sølvets evne til bl.a. at dræbe bakterier har været kendt i århundreder. Romerne brugte f.eks. sølvfade til vand for at sikre sig imod bakterier derfra. Som en banebrydende ny opfindelse, findes én af strømperne, ”Venosan 5000”, med åndbart Tactel og indstrikket rent sølv, hvilket sikrer flere egenskaber. For det første er strømpen antibakteriel, dvs. den blokerer for bakterie- og svampeangreb: Indtil 99,9% af alle bakterier dræbes indenfor 1 time. For det andet er strømpen svedneutraliserende, hvilket bevirker at brugeren kan svede optimalt uden kulde-/klammefornemmelser eet garn sørger for absorberingen af sveden, eet andet for at sveden fordamper. For det tredje er strømpen via sølvet varmestabiliserende: om sommeren sørges for afkøling og om vinteren for opvarmning af benene. Dette skyldes, at sølvet oxiderer og leder varmen. De specielle sølvfibre er udviklet af Noble Fibers (www.noblefiber.com)

Strømpen bevirker således ikke kun en lindring af trætte og hævede ben, men også hygiejne og optimalt fodklima. Sølvet virker nemlig også lugthæmmende, dvs. som "deodorant".

De terapeutiske strømper fås under navnet ”Venosan” hos Sygeplejeforretninger, Matas, Bandagister og visse apoteker og fodklinikker. Yderligere information fås på telefon 74 53 39 88.

ProBody Medical Aps

Henning Schøsler
Direktør, MBA, HD
Langkær 17
DK-6100  Haderslev
Telefon: 74 53 39 88
Email: [email protected]



Vedhæftet:
JPG-Fil med Foto: Sygeplejersken Bente fra Hvidovre Hospital viser sølvstrømperne, der er anti-bakterielle, anti-statiske, temperaturregulerende, lugthæmmende og terapeuti-ske.

Kontakter


Emner


Helse