PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/intelligente-tekstiler-medica-og-mode-g%C3%A5r-h%C3%A5nd-i-h%C3%A5nd-11527

Intelligente tekstiler: Medica og mode går hånd i hånd

Pressemeddelelse januar 14, 2011 Helse

Ny strømpe giver fysioterapi og smukke ben

Venosan frau auf stuhl

Næsten hver tredje dansker eller godt 1,8 millioner mennesker har gående og stående arbejde i over halvdelen af deres arbejdstid. Ny forskning viser, at ansatte har meget sygefravær ved sådant arbejde og kan pådrage sig alvorlige fysiologiske problemer i benene med risiko for åreknuder og ryglidelser.

Undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har dokumenteret, at længerevarende stående arbejde øger risikoen for åreknuder. Halvdelen af voksne danskere har åreknuder, men kun hver syvende af disse er registreret til behandling. Åreknuder er nu den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser blandt erhvervsaktive kvinder og blandt mænd den fjerde hyppigste årsag. Det er nærmest en folkelidelse.

Det er ligeledes kendt, at fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser meget eller under graviditet, og især for kvinder kan bivirkningen være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrædninger. 

Firmaet ProBody Medical lancerer nu en helt ny type komfort-strømper med såkaldt intelligent strikketeknologi, hvor benene tilføres fysioterapi og hygiejne. Samtidigt er strømperne konstrueret i 4 forskellige kvaliteter, 7 spændende farver og 4 forskellige faconer, så strømperne bliver elegante og behagelige. 

Fysioterapien sker ved, at strømpen er strikket ganske specielt, så den tilfører et blødt, behageligt tryk til benene. Dette bevirker, at strømpen fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal svarende til en slags mikromassage. Rent teknisk nedsætter strømpen det ”hydrostatiske tryk i venerne” dét som er årsagen til trætte, ømme og hævede ben. Dette er ligeledes een af de typiske årsager til åreknuder.

Hygiejnen opnås ved, at strømpen bliver strikket så den er tynd og åndbar, dvs. at luft kan trænge igennem strømpen. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømpen. 

”Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne, terapeutiske støttestrømper på markedet, og er formentlig den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik og streng kvalitetskontrol, oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente strømper fås hos apoteker og sygeplejeforretninger under mærket "Easy Step".  

Med venlig hilsen

Henning Schøsler
ProBody Medical Aps

Billede 1: Her ses sygeplejerske Bente fra Hvidovre Hospital 

Billede 2: Illustration af dobbelt-dækket lycra-garn og enkelt-dækket lycra-garn.

Billede 3: Illustration af den moderne og elegante kvinde med Venosan Legline

Yderligere information

ProBody Medical Aps
Henning Schøsler
www.probody.dk 

Tlf. 21 26 14 74
Fax. 74 52 02 35.

Kontakter


Emner


Helse