PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/intelligent-ventilation-sparer-energi-og-giver-et-bedre-indeklima-23024

Intelligent ventilation sparer energi og giver et bedre indeklima

Pressemeddelelse november 8, 2016 Ventilation Indeklima

HomeVent genvinder som system både varme og fugt fra boligens udsugningsluft

1179 1

Nu kan boligens indeklima og energiregnskab blive endnu bedre med Hoval HomeVent-system. Det adskiller sig
fra andre løsninger ved den specielle enthalpi-rotor. En patenteret teknologi fra Hoval, som også udnytter energien i den fugt, der hentes ud af boligen. Samtidig er systemløsningen markedets mest lydsvage.

Ekstra høj genvindingsgrad
- Almindelige genvindingsanlæg udnytter udelukkende energien fra varmen i udsugningsluften, fortæller Per Hedegaard fra Hoval. – Den nye rotor er derimod udviklet med en særlig sorptions-belægning, der optager både varmeenergi og energien i fugten fra udsugningsluften.

- Begge dele kan føres tilbage i huset med den friske indblæsningsluft, og HomeVents teknologi er særlig fordelagtig i de måneder, hvor udeluften er kold og tør.

En vis luftfugtighed er afgørende for, at man oplever et behageligt indeklima. Og da den opsamlede fugt, der føres tilbage i boligen, allerede er opvarmet, bliver energiregnskabet ekstra positivt. Sammenlignet med traditionelle anlæg er HomeVents genvindingsgrad op til 30% højere.

Renere indeklima
Foruden frisk luft døgnet rundt med en behagelig fugtighed sikrer den, intelligente ventilation et renere indeklima, hvor snavspartikler, støv og pollen filtreres effektivt væk. Vinduerne kan holdes lukkede, så forstyrrende larm bliver udenfor. Anlægget fungerer optimalt året rundt, også når udetemperaturen er under frysepunktet.

Montering af HomeVent er fleksibel, så ind- og udblæsning efter ønske kan placeres i væg, loft eller gulv. Enheden kan indbygges i et skab eller lignende, da der ikke opstår kondens og derfor ikke skal etableres et dræn, der føres til afløb. Den daglige vedligeholdelse er enkel, og der kræves ikke teknisk viden for at udskifte filteret.

Se mere på www.hoval.dk

Emner


Ventilation Indeklima