PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/institutionel-sammenh%C3%A6ngst%C3%A6nkning-de-unges-uddannelsesm%C3%A6ssige-gps-7683

Institutionel sammenhængstænkning - de unges uddannelsesmæssige GPS

Pressemeddelelse august 25, 2009 Uddannelse

Et endnu uopført fyrtårn for en visionær uddannelsestænkning

2570519196 07c1e2269a beskåret

Bestyrelsesformand Leif Støy og Næstformand Kirsten Normann Andersen fra Århus Social- og Sundhedsskole skriver i deres kronik, at formningen af et institutionslandskab i Danmark, der tydeligt sammentænker grundlæggende uddannelser med kortere eller mellemlange, er et endnu uopført fyrtårn.

Skal der formuleres en brændende platform for et tydeligere uddannelsesbillede for velfærd- og omsorgsområdet, vil det skulle omfatte en mere visionær tænkning i forhold til de korte og mellemlange uddannelsers sammenhængskraft, som også vil medvirke til at forbedre disse fagområders image, og bidrage til en mere attraktiv placering af faget på skalaen over karrierevalg. Det bidrag kan føre til en stærkere faggruppe – som igen bidrager til en stærkere sammenhængskraft for en hel faggruppe.

En institutionel sammenhængstænkning indenfor uddannelsesverdenen kan være den tydelige GPS, der styrker sammenhængskraften i uddannelserne, og dermed også bidrager til en faggruppes sammenhængskraft, når der skal genereres fælles billeder, sprog og paradigmer på arbejdspladsen. Borgerne tænker i sammenhæng, hvorfor så ikke give faggrupperne mulighed herfor via tydelige sammentænkte uddannelsesforløb.

Forslaget er derfor at skabe et sammenhængende og synlig uddannelsesforløb for pædagog- social- og sundhedsområdet Tankerne er mange. Der kan etableres et pædagog-, social- og sundhedscollege med et PSSX (pædagog, social og sundhedsgymnasium) i tæt samarbejde med professionshøjskolerne, med undervisning i fag overvejende fra velfærds- og omsorgsområdet. Der kan være tale om et bofællesskab mellem et college og professionshøjskolerne, som netop giver mulighed for at skabe sammenhæng i den kontekst, som de nævnte institutioners uddannelser eksisterer i, og derved skabe tydelighed i de spor, som den unge kan vælge at følge.

Læs hele kronikken her: http://www.sosuaarhus.dk/multimedia/Et_helhedspr_get_institutionslandskab_-_de_unges_uddannelsesm_ssige_GPS_SoSu_Aarhus.pdf

Emner


Uddannelse