Innovation og fleksibilitet i 10 år
Pressemeddelelse april 25, 2006 UddannelseDet begyndte for 10 år siden med en god idé af Anders Kähler, og er i dag en ekspanderende virksomhed med 25 ansatte og masser af store internationale samarbejdspartnere og ny administrerende direktør. Mikkel Behnke, 38 år. Som samtidig fejrer 10 års ansættelse i virksomheden.
Siden har virksomheden spredt sig til andre grupper, som opkvalificering af ledige, indvandrere og mange andre, men konceptet har hele tiden været undervisning, der er tilpasset den enkeltes behov.
- Det var nyt og fremmed, men vi så os selv som pionerer. De andre forstod os ikke, men vi blev ved, fortæller Anders Kähler.
Fleksibilitet og kreativitet
Fleksibilitet og kreativitet har hele tiden været med til at udvikle Futurecom.
I 1997 fik Futurecom et samarbejde om opkvalificering af ledige i stand med AF. Konceptet var som altid ganske enkelt.
- I stedet for, at de ledige skulle sidde og lære Word som på handelsskolerne, så fik vi dem til at bruge computeren til at skrive cver og jobansøgninger. Det er en succes, fremhæver Anders Kähler.
Samarbejde med Danfoss
Et par år senere kom endnu et godt samarbejde i stand med den multinationale virksomhed Danfoss.
- De havde behov for at få opkvalificeret deres medarbejdere, der sad i hele verden, og brugte mange ressourcer på at lave undervisningsmaterialer på for eksempel cd-rom, forklarer Anders Kähler.
Her gør Futurecoms koncept med at samle al kommunikation i en internetforbindelse virkelig gavn.
- Vores system gør møder, præsentationer og undervisningen levende med to-vejs kommunikation, og kompetenceoverførsel og kreativitet opstår, mens der arbejdes i globale team, siger han. Aldrig mere en 2 klik væk til at arrangerer et møde online fra egen computer eller arbejdsplads. Det er et system som på sigt vil overtage almindelige telefonkonferencer og videokonferencelokalerne, som vil blive overflødige.
I dag bruger blandt andre også Lego, Danske Bank og NovoNordisk Engineering Futurecom til at styrke og udvikle samarbejdet med kunder og partnere, samt til at sikre medarbejdernes kompetencer verden bliver over ajourført.
Overlevede it-krisen i 2000
Det påvirkede ikke Futurecom, da it-boblen brast ved årtusindskiftet og mange softwarefirmaer måtte omstrukturere.
- Vi havde den fordel, at vi gik direkte på nettet og ikke brugte ressourcer på at udvikle værktøjer og systematikker på cd-rom. Vi var online med mulighed for direkte dialog med lyd og billede med det samme, siger Anders Kähler.
I dag er han glad for, at han ikke sprang med på vognen og blæste sit firma op til for stort format dengang, men blev i sin niche uden at være grådig.
- Virksomheden noterer sig, at den stigende interesse fra alle typer af virksomheder i dag, som med Futurecoms koncept og produktportefølje, ikke alene får et avanceret internetbaseret kommunikationssystem, men også mulighed for at anvende systemet integreret med IP telefoni.
Eneste i Skandinavien
Futurecom er det eneste af sin slags i Skandinavien, men for ikke at blive rendt over ende af giganter som Microsoft begyndte man i 2005 at udvide aktiviteterne. Det skete samtidig med, at Anders Kähler flyttede til Schweiz.
Samme år var Futurecom også repræsenteret på den internationale it-messe, Cebit, i Berlin.
Det gav mange gode kontakter til mindre udenlandske virksomheder.
- Vores samarbejdspartnere i udlandet er typisk mindre virksomheder med dokumenteret levedygtighed. Vores opgave er at udvikle kompetencer inden for personale, salg og markedsføring, samt Human Resource, fortæller Anders Kähler.
Han mærker en stor interesse for online-møder.
- Det er ikke bare rejseomkostningerne, man sparer. Det er et meget effektivt redskab, så der bliver også sparet meget tid og virksomhederne bliver mere effektive, forklarer han.
Kort om princippet
Princippet i undervisningen er, at man installerer et lille program på sin computer, tilsætter et headset, aftaler et mødetidspunkt for to til 1000 deltagere.
Derefter kan alle snakke i munden på hinanden (eller række hånden op og følge talerækken), skrive på tavlen, flytte dokumenter fra egen computer til fælles visning eller redigering.
Programmet tillader også brug af kamera, så man kan se hinanden direkte selv om læreren sidder i Danmark og eleverne er spredt ud over resten af verden.
Kort om Futurecom
Futurecom-Group består af 2 divisioner.
Der er i alt 25 medarbejdere. Og 3 kontorer i Danmark, samt 1 i Schweiz
I 2005 flyttede virksomheden sine aktiviteter ud over landets grænser og forsøger nu at blive mere international. Nu søger man partnere i England, Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig. Det er små eller mindre virksomheder, hvor Futurecom kan virke som katalysator til udvikling.
BILLEDTEKSTER
(Mikkel Behnke.jpg)
38-årige Mikkel Behnke begyndte som freelance-underviser i Futurecom for snart 10 år siden, og har siden arbejdet med undervisning og været projektansvarlig. Nu er han udnævnt til administrerende direktør for Futurecom med ansvar for den daglige ledelse.
(Anders Kähler.jpg)
Anders Kähler startede virksomheden på ideer fra USA, som blev udviklet til danske forhold under stor modstand i begyndelsen.
(onlinekonference.jpg)
Sådan ser skærmen hos alle deltagerne, når man bruger det direkte online-system. Alle kan se, hvem der er med, og man kan nemt række hånden op for at få ordet.
(asynkronkonference.jpg)
Futurecom system har også en asynkronløsning, hvor deltagerne uafhængigt af hinanden kan arbejde med systemet, så de øvrige deltagere kan følge med, næste gang de logger på.
Yderligere oplysninger:
Futurecom
Adm. Direktør Mikkel Behnke
direct tel: +45 2040 2039
E-mail: [email protected]
Futurecom A/S
Struenseegade 9, 2. th | 2200 København N | Danmark
Tel:+45 7026 3400 | Fax:+45 7026 3402
Web: www.futurecom.dk/cph
Kontakter
Emner
Uddannelse