PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/innovation-og-b%C3%A6redygtighed-i-den-europ%C3%A6iske-pvc-kabelindustri-24046

Innovation og bæredygtighed i den europæiske PVC-kabelindustri

Pressemeddelelse oktober 27, 2017 Vinyl Miljø Kabler PVC Byggebranchen Bæredygtighed

PVC4Cables' første konference viser både bæredygtighedsbestræbelser og teknologisk udvikling.

Lyon, 27. oktober 2017

PVC4Cables afholdt torsdag d. 26. oktober sin første konference 'Bæredygtighed, Innovation, Markeder: Nye horisonter for PVC-kabler' i Lyon, Frankrig. Konferencen tiltrak mere end 110 delegerede fra hele Europa og havde som fokus de betydelige fremskridt, som PVC-kabler har gjort med hensyn til bæredygtighed og innovation. Byggevareforordningen og RoHS-direktivet var omdrejningspunkt for dagen. 

Cristina de Santos fra AMI Consulting åbnede konferencen med en orientering om markedet for PVC-kablerne og trends. Ledninger og kabler er i dag den største aftager for blød PVC i Europa. Sektoren står for omkring 7% af den fremstillede PVC-råvare og tegner sig for 46% af kablerne i Europa.

Byggevareforordningen, testmetoder og CE-mærkning var temaerne for ekspert i standardisering Roland Dewitts præsentation. Særligt var der fokus på hvordan Byggevareforordningen implementeres i de forskellige europæiske lande. Kabeleksperter fra Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien understregede, hvordan implementeringen er en konkret udfordring for markedet for kabler i Europa.

Med hensyn til bæredygtighed blev det på konferencen påpeget at der er sket betydelige fremskridt i de seneste årtier. Det skyldes VinylPlus®, som er den europæiske PVC-industris program for genanvendelse og bæredygtighed. PVC-kabler repræsenterer i dag en af de vigtigste kilder til genanvendt PVC, med mere end 127.000 tons genanvendt årligt.

Selv om PVC-kabler har vist sin værdi er sektoren i stand til at løse store udfordringer og prioriteter med hensyn til cirkulær økonomi og kvalitet. Innovationskraften vises bl.a. ved at mere end 12.000 PVC-relaterede patenter udstedes i verden hvert år, hvilket blev fremhævet af Daniel Martinz fra Europas største PVC-producent INOVYN.

En anden spændende teknologisk landvinding fortalte professor Enrico Boccaleri fra Universitet i Det Østlige Piemonte om. Nanoteknologier viser store potentialer for PVC-kabler. Det gælder særligt i forhold til forbedringer i brandsikkerhed, hvor nedbringelse af HCl-emissioner står i centrum.

"Den brede deltagelse i denne første konference i Lyon af den europæiske PVC-kabelværdikæde er et meget positivt tegn," sagde Carlo Ciotti, PVC4Cables’ talsmand. "Det demonstrerer at hele PVC-sektoren er parat til at dele viden og erfaringer for at udvikle PVC-kablers kvalitet og bæredygtighed."

www.pvc4cables.org

www.twitter.com/pvc4cables

Billedtekster

IMG 3730: Professor Enrico Boccaleri: "Nanoteknologien er oplagt når det gælder udviklingen af PVC-kabler."

IMG 3731: Daniel Martinz, INOVYN: "12.000 årlige PVC-patenter taler deres tydelige sprog – PVC og innovation går hånd i hånd."

Kontakter


Ole Grøndahl Hansen

Direktør, mag.art.
PVC Informationsrådet
ogh@p***** Vis...
40 73****** Vis...

Emner


Vinyl Miljø Kabler PVC Byggebranchen Bæredygtighed