PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/inger-st%C3%B8jberg-i-t%C3%A6nketank-med-studerende-og-arbejdsgivere-11707

Inger Støjberg i Tænketank med studerende og arbejdsgivere

Pressemeddelelse marts 8, 2011 Erhverv

Karrieredagene er værter for en ”Tænketank” med beskæftigelsesminister Inger Støjberg, som skal foregå på Karrieredagene i København fredag den 11/3 kl. 10.00.

Formålet med tænketanken er at lade studerende, nydimitterede og arbejdsgivere mødes på lige fod med ministeren for at diskutere jobmarkedet, beskæftigelsesmæssige udfordringer og andre emner, der optager studerende, dimittender og virksomheder.

Det er første gang, at en tænketank som denne afvikles under Karrieredagene. Nogle af de emner, der vil blive taget op, er:

  • Er studerende forkælede og uambitiøse? Bliver uddannelserne for hårdt ramt af nedskæringer? Og hvordan påvirker det Danmarks konkurrenceevne?
  • Sammenhængskraften mellem studieliv og erhvervsliv - er danske studerende virkelighedsfjerne?
  • Hvordan udvikler vi de studerende til at være innovative?
  • Flere kvinder i ledelse - hvad kan virksomhederne gøre? Og hvad tænker de studerende?

Pressen inviteres hermed til at deltage - kontakt os, hvis I ønsker at deltage.

Deltagere:

  • Ca. 10-15 studerende/dimittender 
  • Ca. 10 arbejdsgivere 
  • Inger Støjberg, beskæftigelsesminister 
  • Pressen  

Tid og sted:

  • Karrieredagene, Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V
  • Fredag den 11. marts 2011 kl. 10.00 - 11.15, foredragslokalet.

 

Yderligere information:

  • Kontakt Annette Meding, 2826 4774 eller am@manova, for yderligere information.

Om Karrieredagene:

Karrieredagene er Danmarks eneste landsdækkende job- og karrieremesse, der henvender sig direkte til studerende og dimittender fra landets videregående uddannelser. Karrieredagene® arrangeres af Manova A/S, der er specialister inden for Employer Branding og Generation Y. 8.000 studerende ventes at besøge messen.

 

Se også www.karrieredagene.dk.

Kontakter


Emner


Erhverv