PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/industriteknikeruddannelsen-p%C3%A5-learnmark-horsens-blev-reddet-p%C3%A5-m%C3%A5lstregen-af-lokale-virksomheder-24971
ad

Industriteknikeruddannelsen på Learnmark Horsens blev reddet på målstregen af lokale virksomheder

Pressemeddelelse oktober 19, 2018 Hovedforløb Erhvervsuddannelse Industriteknikeruddannelse reddet Learnmark Horsens

Et godt samarbejde mellem Horsens Kommune, Learnmark og det lokale supportteam for Industritekniker.nu, fik den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby, til at fravige fra uddannelsesudvalgets indstilling om at fjerne uddannelsen på Learnmark, og i stedet sætte skolen på listen med hovedforløb for Industriteknikeruddannelsen.

Industriktekniker.nu redder erhvervsuddannelse i Horsens
På billedet fra venstre ses Claus Pedersen, VP Maskinfabrik, Jesper Bøje, Mazak samt Uddannelsesleder på Learnmark Jacob Bisnuth.

Teknisk opgradering skal løfte fagligheden og elevengagementet på Learnmark
Claus Petersen fra VP Maskinfabrik A/S var en af hovedkræfterne i bevarelsen af uddannelsen på Learnmark. I dag glæder det ham at se, at Learnmark er ved at indfri de løfter, som var knyttet sammen med den ministerielle henvendelse, i form af en teknisk opgradering af uddannelsesfaciliteterne.
I foråret fik Learnmark leveret en moderne DMG MORI drejebænk med Siemens styring, og så sent som i sidste uge fik Learnmark tilsagn om en donation på 350.000,- fra Insero Fonden til en VR (Virtual Reality) og AR (Augmented Reality) satsning.
Udstyret vil blandt andet blive brugt til arrangementer på grundskolerne og på grundforløbet til Industriteknikeruddannelsen.
Sammen med allerede indkøbte minirobotter vil udstyret løfte fagligheden og elevengagementet.
Indkøringsfasen er godt i gang, og Learnmark oplever stor elevinteresse, og satsningen forventes at kunne ses på elevtallet.

Uddannelsesmesse i Forum Horsens med lokale kræfter
Lørdag den 27. oktober afholdes der uddannelsesmesse i Forum Horsens, hvor Industritekniker.nu vil være stærkt repræsenteret med en stand med lokale kræfter. Foruden Claus Petersen, vil Jesper Fredlev fra CNC Team A/S, Henning Dam fra Industritekniker.nu være repræsenteret sammen med rollemodel Robert Nielsen fra Lund Maskinfabrik. Robert er en del af det nye korps af rollemodeller som Industritekniker.nu har etableret, som skal være med til messer og skolearrangementer, og samtidig være synlig på de sociale medier, for at øge kendskabet og tilgangen til uddannelsen.
På messen vil der være en konkurrence, hvor messedeltagerne skal dyste i opmåling, og derudover har Learnmark udlånt deres UR-Robot til den stand som Industritekniker.nu er repræsenteret med. Learnmark vil også være at finde på uddannelsesmessen, hvor der vil være fokus på små robotter og VR udstyr.

Lokal fond støtter industritekniker.nu
Fremover vil industritekniker.nu være ekstra synlig i Horsens området, da foreningen har fået tildelt 2 mio. kr. fra Nordea-fonden til landsdækkende initiativer for at fremme industritekniker uddannelsen.
Derudover fik Henning Dam, Daglig leder af industritekniker.nu, den positive besked i denne uge, at den lokale fond Engell Friis Fonden vil tildele Industritekniker.nu kr. 50.000, som udelukkende vil blive anvendt til at intensivere annoncering og profilering af industriteknikeruddannelsen i Horsens området.

Kontakter


Emner


Hovedforløb Erhvervsuddannelse Industriteknikeruddannelse reddet Learnmark Horsens




Industriktekniker.nu redder erhvervsuddannelse i Horsens
På billedet fra venstre ses Claus Pedersen, VP Maskinfabrik, Jesper Bøje, Mazak samt Uddannelsesleder på Learnmark Jacob Bisnuth.
Hent | 2,63 MB | 2326 x 3104 | .jpg

Zip og hent alle filer
ad