PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/individuel-gulvvarme-live-p%C3%A5-kickstarter-20039

Individuel gulvvarme live på Kickstarter

Pressemeddelelse marts 25, 2015

København, 25. marts 2015 - nyt produkt, WarmIToes, lanceres på Kickstarter. WarmIToes har til formål at løse udfordringen med kolde og våde fødder på kontoret samtidigt med, at brugerens komfortniveau øges. Skaberne af produktet satte sig for at lave en løsning, der både var praktisk, i et stilfuldt design og som ville passe visuelt ind under ethvert skrivebord.

Product white kick

InnovoTime har den 25. marts lanceret sin Kickstarterkampagne med deres nye produkt WarmIToes. Som navnet antyder er WarmIToes skabt med det formål at holde dig varm fra fødderne og op.

De to skabere af produktet forklarer, at ideen til produktet opstod efter at have oplevet folk komme på arbejde med kolde og våde fødder om vinteren og se hvordan de nogle gange ville tage ekstra tøj på eller placere et varmeapparat under bordet. "Vi tænkte, at der måtte være en bedre løsning på problemet og derfor udviklede vi WarmIToes" siger medstifter af InnovoTime Hanafi Mughrabi.

WarmIToes er udviklet med fokus på design og pladsbesparelse uden, at det går udover komforten. WarmIToes har en stor opvarmet overflade, hvor du kan hvile dine fødder, og kan nemt tilpasses til din foretrukne siddestil ved en let berøring. WarmIToes er designet med henblik på at give dig en oplevelse af individuel gulvvarme under dit skrivebord. Temperaturniveauet indstilles med den medfølgende trinløse fjernbetjening, der kan placeres inden for rækkevidde på dit skrivebord.

"Med tanke på vores kolde vintre og al den tid, vi tilbringer på arbejde, forventer vi, at WarmIToes vil være til gavn for en masse mennesker" siger medstifter af InnovoTime Jacob Petersen.

WarmIToes' Kickstarterkampagne går i gang d. 25. marts 2015 og løber til d. 24. april 2015. Målet er at rejse 691.500 kr. / $100.000, der skal anvendes til produktionen af WarmIToes.

Vi bruger alle en stor del af vores tid på arbejde, hvorfor ikke gøre det med komfort?

https://www.kickstarter.com/projects/642461531/warmitoes-personalized-floor-heating-right-under-y

www.facebook.com/warmIToes

###

InnovoTime ApS er en innovativ og dynamisk virksomhed, der fokuserer på udvikling af tekniske løsninger. InnovoTime har eksisteret siden maj 2013 og er grundlagt af Jacob Petersen og Hanafi Mughrabi. Firmaet har siden start haft fokus på udvikling af egne produkter, samt levering af konsulentydelser indenfor softwareudvikling.

Kickstarter er en global crowdfunding platform lokaliseret i USA. Virksomhedens erklærede mission er at hjælpe med at bringe kreative projekter til livs. Kickstarter har rejst mere end 1,5 milliarder dollars i bidrag fra 7,8 millioner mennesker. Bidragene har været med til at finansiere 200.000 kreative projekter. Folk, der støtter Kickstarterprojekter tilbydes håndgribelige belønninger og unikke oplevelser for deres økonomiske bidrag.