Indeklimaet påvirker bundlinjen

Effektivitet og tilfredshed stiger, når vi selv kan styre temperatur og luftskifte

Det fysiske indeklima har stor betydning for vores velbefindende og effektivitet. Ikke mindst gælder det kontorlandskaber, som gennem de senere år har fået en renæssance. Analyser viser også, at f.eks. skolelevers indlæring vokser i takt med en velfungerende styring temperatur og luftskifte.

Den afgørende betingelse for at opnå et godt fysisk klima i et stort lokale er, at medarbejderne føler sig tilpas med hensyn til temperatur, lys, luft og støj. Og det stiller betydelige krav til styringen af indeklimaet - ikke mindst når der er store glasfacader, som er blevet meget udbredt i nybyggeri.

"Store glasfacader er arkitektonisk set et spændende valg, men den form for byggeri stiller store krav til de tekniske installationer," konstaterer lektor Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet. I centret eksperimenteres med forskellige installationer, hvor den enkelte kan justere ventilation og temperatur individuelt.

"Som regel er luftskiftet i orden i moderne bygninger, men det kniber stadig med at holde temperaturen nede på varme dage. Overstiger den 25 grader, går det ud over både effektivitet og velvære. Nedkøling af ventilationsluften er nødvendig, men de fleste af os er følsomme over for træk og afvigelser fra den ideelle temperatur. De, som sidder tæt ved vinduerne, mærker solindfaldet og ønsker mere køling - men det kan få kollegerne i midten af samme lokale til at fryse. Derfor stiller sådanne bygninger særlige tekniske krav."

Vi vil selv bestemme

Undersøgelser herhjemme og i udlandet viser samstemmende, at styring af indeklimaet kompliceres, jo flere der sidder i hvert rum. Lektor på Center for Indeklima og Energi, Jørn Toftum, har undersøgt data fra 25 danske bygninger med forskellige former for ventilation. En vigtig konklusion er, at man aldrig skal fjerne muligheden for at kontrollere temperaturen lokalt.

"Der er en tendens til at bruge sensorer, som kan registrere en masse parametre forskellige steder i et rum - og så regulerer automatikken det hele. Men man bør ikke undlade muligheden for, at folk selv kan gribe ind. I bygninger med naturlig ventilation, oplever folk, at de har mere kontrol over indeklimaet. De har jo selv mulighed for eksempelvis at åbne et vindue.

Ved at knytte forskellige indeklimafaktorer som træk og for høj/lav temperatur til egenkontrollen, viste det sig i undersøgelsen, at netop egenkontrollen har stor betydning for folks oplevelse af indeklimaet i forhold til, hvordan det rent faktisk er! Det handler ganske enkelt om psykologi: Vi vil gerne selv bestemme.

Jørn Tastum har for nylig fremlagt resultaterne ved 'International Symposium on the Interaction between Human and Building Environment' i Sydkorea. Desuden vil tidsskriftet 'Building & Environment' bringe en længere artikel om undersøgelsen.

Præcis styring af indeklimaet

De bedst udformede løsninger leverer præcis det klima, der er brug for -på det enkelte sted. Dermed nedsættes bygningens samlede energiforbrug til gavn for såvel økonomien som det eksterne miljø.

"Det bedste er, at den enkelte medarbejder får mulighed for styring af indeklimaet fra sin pc. Det har vi bl.a. gode erfaringer med fra Jyske Banks hovedkontor i Silkeborg," siger Martin Kruse, der er forretningsudvikler i ingeniørvirksomheden TAC A/S, som er specialister i intelligent bygningsteknologi.

"Der er rigtig god økonomi i at sikre et godt indeklima. Det gælder ikke mindst, når man betragter virksomhedens samlede lønsum. Set i dette perspektiv overstiger værdien af højere effektivitet og større medarbejdertilfredshed langt investeringen."

Et glashus med perfekt indeklima

Ved nybyggeri har bygherren mulighed for at kombinere spændende arkitektur med både et lavt energiforbrug og et godt indeklima, hvor brugernes velbefindende bliver tilgodeset. Det er præcis, hvad Nykredit er i fuld gang med. I det centrale København opføres glashuset Krystallen som genbo til selskabets syv år gamle 'glaskube' ved havnefronten.

Krystallen, der indvies i 2010, bliver en glasbygning på 7.000 m². Den vil opfylde kravene til 'Energiklasse 2', hvor energiforbruget ligger 25 % under de skærpede krav fra 2006.  Krystallen bliver dermed det første komplette glashus herhjemme med et så lavt energiforbrug. Medvirkende til det lave forbrug er bl.a., at huset får 4 lag glas med særlig effektiv UV-afskærmning.

"Vi har naturligvis brugt de erfaringer, vi har høstet fra Glaskuben," forklarer driftschefen i Nykredit Ejendomme, Tom Saxlund. "Ventilationen vil i vid udstrækning være naturlig - først og fremmest i de mange af døgnets timer, hvor bygningen står tom. Den naturlige ventilation skabes ved hjælp af særlige ventiler - åbninger i facaden - som bruges til at skabe termiske opstrømme i hele huset. Dermed afkøles bygningens beton, så den dagen efter kan absorbere varme fra luften. Ved at overdimensionere alle ventilationskanaler med 20 % reducerer vi både energiforbruget og gener i form af træk og støj. Naturligt dagslys vil også blive brugt i videst muligt omfang." 

Tom Saxlund tilføjer, at taget bliver forsynet med solfangere. Desuden vil regnvand blive brug til sekundært vand, ligesom vand fra havnen trækkes ind og bruges til nedkøling af huset.

Erfaringerne fra Glaskuben viser, at medarbejderne har forskellige ønsker til temperatur og ventilation. Derfor bliver Krystallen forberedt til, at den enkelte medarbejder vil kunne styre sit personlige indeklima. Et ekstra bidrag til et godt arbejdsmiljø bliver en støjdæmpning, som er 20 % bedre en reglerne kræver.

Generelle illustrationer:

Tegninger fra Nykredits nye byggeri Krystallen

2 billedtekster:

Ved nybyggeri kan spændende arkitektur kombineres med såvel et lavt energiforbrug som et godt indeklima - det viser Nykredit med sit nye glashus.

Krystallen, der indvies i 2010, bliver en det første komplette glashus herhjemme med et så lavt energiforbrug, at det vil ligge 25 % under de skærpede krav fra 2006.

Billedtekst (foto af Geo Clausen):

"Bygninger med store glasfacader er spædende - arkitektonisk set - men den form for byggerier stiller store krav til de tekniske installationer," siger lektor Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet

BOKS:

Kvikkere skolebørn

Et studie gennemført på Rungsted Skole viser, at dårligt indeklima nedsætter elevernes indlæring med 10-20 %. I runde tal svarer det til mellem ét og to års indlæring gennem et normalt forløb i en folkeskole.

Resultatet kom som en overraskelse for såvel forældre og lærere som forskerne fra DTU's Center for Indeklima og Energi, der gennemførte studiet.

Rungsted Skole hører endda ikke til blandt de dårlige skoler, idet klasselokalerne har mekanisk ventilation. Studiet vedrørte elever på de mellemste klassetrin. De blev ikke udsat for et særligt dårligt indeklima. De var skiftevis én uge i deres normale indeklima og én uge i et forbedret indeklima.

I samråd med lærerne gennemførte forskerne nogle tests. Resultaterne overraskede de fleste: Når temperaturen blev sænket fra 25 til 20 grader, klarede elver sig 10-20 % bedre. Det samme gjaldt, hvis luftskiftet blev øget fra 3 til 10 liter i timen pr. person i lokalet.

Emner