iMotions adm. direktør Peter Hartzbech udvalgt til Red Herrings liste over unge iværksættere: 25 Under 35
Pressemeddelelse december 12, 2006 ITKøbenhavn den 12. december 2006: iMotions Emotion Technology A/S, der er førende inden for udvikling af software til objektiv, pålidelig aflæsning af følelsesmæssige reaktioner, offentliggjorde i dag, at medstifter og adm. direktør Peter Hartzbech er med på tidsskriftet Red Herrings iværksætterliste '25 Under 35" for 2006. Listen og forsidehistorien "Titans in Waiting" indeholder navne på de top 25 iværksættere under 35 år fra hele verden, der alle har det til fælles, at deres ideer, visioner og passion vil gøre dem til morgendagens ledere. Red Herring er USAs førende tidsskrift vedrørende innovation, teknologi, finansiering og iværksætteri.
Jeg var overvældet, da jeg fik nyheden. Red Herring er et meget anerkendt tidsskrift med fokus på virksomheder, der som iMotions er baseret på ny og banebrydende teknologi. Det er en stor ære at komme med på den verdensomspændende liste over unge iværksættere, siger den 30-årige Peter Hartzbech.
Peter kombinerer et usædvanligt højt energiniveau, passion og motivation med en stærk disciplin, og det er sjældent, man møder sådan et menneske. Han er en af de få, jeg kender, der er indstillet på at give sig 100 % i det lange løb. På trods af sin unge alder har han en god grundlæggende forståelse for både mennesker og forretning, siger iMotions bestyrelsesformand, Jørgen Thorball, direktør for forretningsudvikling hos Novozymes.
Det er ikke bare et spørgsmål om talent det handler også om den tid, man lægger i det. Jeg er altid på udkig efter nye mennesker med nye ideer, og der er ofte langt mellem folk med samme motivation og ihærdighed som Peters. Han kan virkelig fokusere. Mange kan fokusere i et stykke tid, og så kaster de sig over andre ting i stedet for. Peter er kun fokuseret på iMotions og virksomhedens kunder, tilføjer Jørgen Thorball.
iMotions bygger på en spændende banebrydende og grundlæggende teknologi med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Jacob de Lemos og hans udviklingsteam skabte denne teknologi, og Peter Hartzbech har været drivkraften i at føre den frem til markedet. Peter er visionær, ambitiøs og ihærdig, og så tænker han globalt, siger iMotions tidligere bestyrelsesformand og nuværende bestyrelsesmedlem Ulrik Jensen, investeringschef hos InVenture Capital, der investerer i teknologi på et tidligt stadie, og som har en portefølje på 150 millioner inden for IT og life sciences.
Medstifter og udviklingsdirektør, Jacob de Lemos, siger om Peter: Da jeg var på udkig efter en forretningspartner, der kunne hjælpe mig med at føre min vision om en teknologi som genkender de menneskelige følelser ud i livet, ledte jeg efter én, der kunne få ting fra hånden, én der hurtigt kunne fange essensen, visionen og mulighederne ved både teknologien og produktet. Jeg ville have en person, der ikke kun er en god leder, men som også er socialt ansvarlig, ærlig og pålidelig. Peter har i løbet af de sidste par års samarbejde altid levet op til dette og mere til.
Peter Hartzbech udviklede sine lederevner, som reserveofficer i hæren. Han har studeret på Copenhagen Business School, Schulich School of Business i Toronto, London School of Economics, Iacocca Institute ved Lehigh University i USA og Australian National University. Desuden har han arbejdet for Ernst & Young som revisor og konsulent for nystartede virksomheder, og han har løbende ydet en aktiv indsats som frivillig i forskellige organisationer, hvor han har hjulpet og motiveret andre unge iværksættere.
Om iMotions
iMotions Emotion Technology A/S har udviklet Emotion Tool, verdens første software, som på en objektiv og pålidelig måde kan måle den følelsesmæssige effekt på visuelle stimuli som fx trykte reklamer, direct marketing-materiale og brochurer. Denne software, som desuden måler hvor respondenten kigger hen, anvender data fra almindeligt eyetracking-udstyr. Emotion Tool 1.1 er rettet mod virksomheder over hele verden, der beskæftiger sig med reklame og analyse af reklamer. Virksomheden har meget hurtigt opnået salgssucces i USA, Holland og Danmark.
iMotions blev stiftet i 2005 af adm. direktør Peter Hartzbech og udviklingsdirektør Jakob de Lemos. Virksomheden, der har hovedkontor i København, har pt. 18 ansatte fra otte forskellige lande.
For mere information om virksomheden, se www.imotions.dk.
Om Red Herring
Red Herring er en medievirksomhed med hovedkontor i Belmont i Californien. Virksomheden, der har skrevet om teknologisektoren siden 1993, udgiver et tidsskrift i både trykt og elektronisk format og gennemfører analyser samt står bag en lang række arrangementer.
For mere information om virksomheden, se www.redherring.com.
Billedetekst
Peter Hartzbech, adm. direktør for iMotions Emotion Technology A/S
Emner
IT