Ild under træet
Pressemeddelelse december 1, 2004 Hus og HaveÅrets jule- eller mandelgave til de voksne forener det bedste i funktionalitet, design og sikkerhed. Put en Zippo Multi-Purpose Lighter under træet!
Julen er tid for levende lys og ild i pejsen. Og for havefakler, vintergrill og alskens andre gøremål, hvor en god og sikker lighter er et must. Zippos bud på årets jule- eller mandelgave er en lighter, der på samme tid er super funktionel, er designet som en elegant brugsgenstand og tillige er sikker for familiens mindste.
Funktionalitet i højsædet
MPL lighteren er udviklet til at passe alle de mange forskellige opgaver i hjemmet, hvor man skal bruge ild. Flammen er justerbar, og lighteren har en lille krog, så den let kan hænge ved siden af pejs eller brændeovn. Den tænder mere end 400 gange på en opfyldning, og så har den et lille vindue, hvor man hele tiden kan se, hvor meget gas, der er tilbage.
Design og sikkerhed
Den slanke, sølvfarvede lighter er designet som en brugsgenstand, så den er dekorativ at have liggende fremme eller hængende på væggen. Og så er der ikke mindst tænkt på, at den skal være sikker for familiens mindste. Derfor har lighteren et specielt patenteret to-knaps tændingssystem, så nysgerrige børnefingre ikke kan tænde den. Og dermed kan man med ro i sjælen laden den dekorative lighter ligge fremme som familiens lighter.
Zippo yder 5 års garanti på MPL, der koster 249,- kr. og fås hos førende isenkræmmere, tobakshandlere, guldsmede og indretningsbutikker.
MPLen fås også i sort.
Kontakter
RIkke Nielsen
Zippo Marketing Scandinavia A/S✉ rikke***************** Vis...
☎ 3343**** Vis...
http://www.zippo-nordic.com
Emner
Hus og Have