PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/i-slovenien-er-kulturarven-ikke-kun-til-pynt-25836

I Slovenien er kulturarven ikke kun til pynt

Pressemeddelelse august 8, 2019 Slovenien Kulturfestival Kultur Historie Kulturarv Grotter Slotte

Med talrige middelalderslotte og en lang række underjordiske grotter, er der mulighed for at få en god snert af eventyr i et af EU’s mindste medlemslande.

1.Postojna Cave

Høje bjerge, formidabelt cykelterræn, vinland og underjordiske huler. Alpelandet mellem Østrig og Italien byder på mange højdepunkter, og en række af de største seværdigheder er i naturen. På et areal der er halvt så stort som Danmarks kan man i et af EU’s mindste medlemslande finde ikke mindre end 7000 større og mindre grotter, som er en del af de kalkstensrige karstlandskaber, der især findes i Middelhavsområdet i landets sydvestlige del.

Škocjanske jame regnes for en af verdens mest fascinerende underjordiske huler og er på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig verdensarv, mens Postojna grotterne er en af de mest besøgte grotter i Europa.

Her i de gigantiske underjordiske sale kan man støde på øjenløse skabninger, farverige geometriske formationer og floder.

Kulturskatte og verdensarvssteder

Eventyrforfatteren Jules Verne var inspireret af grotterne i Slovenien, da han skrev Rejsen til jordens indre (en science fiction roman fra 1864), og eventyret lever på mange niveauer i landet. Der er også noget eventyrligt over søen Bled med den karakteristiske kirke og middelalderborgen der ligger smukt og troner over søen. Borgen har mere end 1000 år på bagen, og den nuværende borg blev opført som erstatning for den oprindelige efter et jordskælv i 1690.

Et andet spektakulært slot er slottet i Celje, hvis historie strækker sig helt tilbage til første del af 1100-tallet. Det breder sig over et område på ikke mindre end 5500 m2, og ligger smukt på en bakketop, hvorfra man kan nyde både udsigt over byen og de omkringliggende alper.

Sloveniens borge og slotte er af særlig kulturel betydning, men kulturarven er ikke kun til pynt.
Mange slotte i alle regioner af landet er blevet omdannet til hoteller med en spændende historie, romantiske haver og gastronomiske oplevelser.

Det gælder bl.a. Otočec slottet i Dolejnska, renæssanceejendommen Lamberg chateau og hotel i bjergrige Gorenjska og barokpaladset Kenda tæt på den gamle mineby Idrija, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.  Igennem århundreder hentede mænd kviksølv op fra de underjordiske miner, og det var med til at gøre byen til en af de rigeste i Europa i middelalderen.

Plečniks Ljubljana

Hvor mange af datidens arkitekter er anonyme, har arkitekten Jože Plečnik fået stjernestatus i Slovenien, og hans bygningsværker i Ljubljana og nabobyen Prag er indstillet til en plads på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Med en særlig fortolkning af sin samtids Art Nouveau efterlod han sig så mange enestående bygningsværker, at man i dag ofte omtaler Sloveniens hovedstad som Plečniks Ljubljana.

Romerne og de historiske festivaler

Året igennem sætter festivaler fokus på kultur og kulturarv og historien vækkes til live rundt omkring i landet. Verdens ældste vinstok fejres i Maribor i den østlige del af landet tæt på Østrig og i Ptuj er der årligt tilbagevendende karneval.

Ptuj kan i år markere, at det er 1950 år siden, at byen for førstegang nævntes af den romerske historiker Tacitus.

Ptujs storhedstid var under de romerske kejsere, hvor byen Poetovio, som den hed på latinsk, var centrum for både militær og handel. Lidt udenfor centrum kan man gøre det som patricierne gjorde for flere tusind år siden: slappe af i de naturligt velgørende termalbade. Romerske legionærer og købmænd bragte også mithraskulten, en hellenistisk mysteriereligion, til Ptuj og flere steder kan man se rester af de templer og helligdomme, som de byggede til ære for frelserguden.

I august måned i år markeres den romerske periode med en fire dage lang festival.

Mere om festivalen: https://www.slovenia.info/en/media-library/videos/my-way-of-experiencing-culture-in-slovenia-old-castle-celje-and-roman-poetovio-ptuj-15-sec-590

Mere information:

Slovenian Tourist Board

Dimičeva 13, SI-1000 Ljubljana, Slovenia

Phone no.: +386 (0)1 589 85 12, fax: 00386 (0)1 5898 560

Aleksandra Lipej, Global Public Relations, [email protected]

www.slovenia.info/press

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

Tel.: +45 8680 1025, Mobil: +45 2452 1025

E-mail: [email protected]

www.target-tourism.dk

Om Slovenien:
Slovenien blev dannet i 1991, det fjerde mindste land i EU, men Alpelandet har en lang og begivenhedsrig historie i kraft af placeringen i hjertet af Europa, kendt som det lille grønne land med en utrolig smuk og alsidig natur, smukt placeret mellem bjerge og Adriaterhavet. Slovenien er en skjult perle, som må og skal opleves! Landet prydes af mange gamle slotte, vingårde, stejle bjergskråninger i naturparker og drypstens- huler. Derudover har Slovenien en traditionsrig mad- og vinkultur. Hvert år afholdes der et væld af festivaler med fokus på fx lokal vin, mad og aktiviteter, desuden byder landet på 24 gastronomiske regioner og 14 vindistrikter samt en lang række kursteder, spaophold, vandre -og skifaciliteter. Befolkningen er meget imødekommende og her får gæsterne en autentisk oplevelse. Slovenien er ikke mindst kendt for hovedstaden Ljubljana– kåret som ”Europas miljøhovedstad 2016” – centrum lukket for trafik, fyldt med caféer, restauranter og romantiske grønne bydele, lounge ved flodbredderne og den berømte Trippelbro. Den korte afstand fra Danmark og det fornuftige prisniveau har gjort Slovenien til et sikkert og populært rejsemål for både familieferier, short breaks, camping eller aktiv ferie – året rundt.
https://www.slovenia.info/en

Emner


Slovenien Kulturfestival Kultur Historie Kulturarv Grotter Slotte