PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/i-anledning-af-odd-fellow-ordenen-200-%C3%A5rs-stiftelsesdag-fredag-den-26-april-inviterer-vi-indenfor-og-fort%C3%A6ller-om-hvem-vi-er-og-hvad-vi-laver-25500

I anledning af Odd Fellow Ordenen 200 års stiftelsesdag fredag den 26. april, inviterer vi indenfor og fortæller om hvem vi er og hvad vi laver

Pressemeddelelse april 14, 2019 Information Odd Fellow Ordenen Netværk Livskvalitet Livsstil Personlig udvikling

Venskab og Kærlighed til vore medmennesker kan ikke digitaliseres, det skal opleves gennem nærvær!

Odd Fellow Ordenen i Danmark er i disse byer

Der er sikkert mange, der har set en bygning i deres egen by, med teksten Odd Fellow Logen (I.O.O.F) med tre kædeled over. Det er dog de færreste der ved, hvad der reelt foregår bag murene, siger Odd Fellow Ordenens Storsire Erling Stenholdt, der er stolt over at alle ordensbygninger holder åbent hus, det er bare med at komme og høre lidt mere om Ordenen.

Det begyndte med en ung englænder Thomas Wildey, som i 1817 var udvandret til USA. Han nedsatte sig i Baltimore, hvor der på det tidspunkt herskede megen sygdom, blandt andet pest. Borgerne måtte klare sig selv eller finde hjælp hos hinanden. Dette berørte ham meget, og han gik i gang med at finde personer der – som han selv – havde været medlemmer af Odd Fellow Ordenen i England.

I 1819 lykkedes det for ham at stifte den første Odd Fellowloge i USA.

I 1878 kom Odd Fellow Ordenen til Danmark. Den første broderloge stiftedes den 30. juni 1878, og har sit hjemsted i Odd Fellow Palæet i København. I dag er der i Danmark 110 broderloger og 94 søsterloger med et samlet medlemsantal på 12.000. Tillige hører Spanien og Tjekkiet under Den Danske Storloge.

Ordenens formål og arbejdsformer har efter min opfattelse altid kunnet tilpasses ethvert samfund og tid, netop fordi vi aldrig har forladt de oprindelige, bærende principper.

Vi kan opdele vort formål i to dele, det udadvendte og det indadvendte. Eller sagt med andre ord: Et praktisk og et etisk formål, fortæller Erling Stenholdt.

Erling Stenholt Poulsen fortsætter: Odd Fellow Ordenen er et etisk samfund med et humanitært sigte som har både brødre og søstre. Det yngste medlem er 22 år og det ældste er 102 år gammel.

Medlemmerne benævnes søstre og brødre og det gør vi for at understrege, at vi tager del i hinandens glæder og sorger, vi er hinandens netværk. Her er fortrolighed ikke noget vi taler om, det er en selvfølgelighed. Her knyttes netværk og venskaber på tværs af alder og stilling. Vi er et ”fristed” væk fra hverdagen. Her er der ingen der spørger efter budgetter, statistikker, marketingsplaner eller om man er klar til en ny opgave, her slapper vi af i trygge omgivelser.

Ja - det lyder helt utroligt, at der i den moderne elektroniske tid, findes fristeder hvor mobilen og IPad en er slukket en hel aften, men det er den som en helt naturlig ting. Erling Stenholdt udtrykker det så enkelt at: At Odd Fellow Ordenen fortsat, her 200 års efter stiftelsen består og er i god stand kan tilskrives fællesskabet der binder os sammen - udtrykt i ordenens symbol Venskab, Kærlighed og Sandhed.

Venskab og Kærlighed til vore medmennesker kan ikke digitaliseres, det skal opleves gennem nærvær. Vi kan ikke undvære den digitale verden eller de sociale medier, men vi skal huske på, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere at værne om personlige værdier der er forankret i fællesskab, Venskab, Kærlighed og Sandhed.

Vi holder som tidligere nævnt åbent hus fredag den 26. april. Vi er lokaliseret i 34 byer i Jylland, 17 byer på Sjælland, 6 byer på Fyn, 5 byer på Lolland, Falster og Møn, 2 byer på Bornholm, Torshavn på Færøerne og 4 steder i Københavns området blandt andet i Odd Fellow Palæet i Bredgade. Det er forskelligt fra by til by hvilket tidspunkt der holdes åbent hus, se nærmere i de lokale medier, hvor der er åbent hus i din by.

På Odd Fellow Ordenens vegne, byder jeg alle velkommen i en af Ordensbygningerne. Der ligger helst sikkert en i nærheden af dig, slutter Odd Fellow Ordenens Storsire Erling Stenholdt.

Yderligere information:

Storsire Erling Stenholdt

[email protected]

33 11 27 48

www.oddfellow.dk

Facebook: Odd Fellow Ordenen i Danmark

Vedhæftet er:

Billede af Storsire Erling Stenholdt og oversigtskort over Ordensbygninger i Danmark

Emner


Information Odd Fellow Ordenen Netværk Livskvalitet Livsstil Personlig udvikling