PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/i-2025-vil-over-5-milliarder-mennesker-v%C3%A6re-forbundet-af-h%C3%A5ndholdte-medier-22727

I 2025 vil over 5 milliarder mennesker være forbundet af håndholdte medier

Pressemeddelelse juni 27, 2016 Mini MBA Probana Business School Vækst Globalisering Efteruddannelse Ledelse

I 2025 vil over 5 milliarder mennesker være forbundet af håndholdte medier. Det giver rig mulighed for samarbejde på tværs af kontinenter og på alle tider af døgnet. En spændende udvikling, der skaber en verden, hvor vi er online 24 timer i døgnet, og hvor kampen om de gode stillinger udspiller sig globalt.

Den yngre generation, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år, er den første generation, som er vokset op med internettet og alle de mobile kommunikationsmidler. Deres måde at arbejde og kommunikere på er markant anderledes end de tidligere generationers. Deres liv er bundet op på computere, og de er vant til at kommunikere online og være på nettet non-stop. Deres menneskelige relationer bliver også i stigende grad virtuelle og den fleksibilitet, som de kender fra deres virtuelle virkelighed, påvirker også de krav, som de stiller til deres arbejdsplads.

Videreuddannelse er vigtig, hvis vi skal klare os globalt
Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence og fastholde attraktive jobs, må arbejdsstyrkens kvalifikationer og fleksibilitet forbedres. Ellers risikerer vi at miste vores position som et af de rigeste lande i verden. Desuden risikerer vi, at globaliseringen vil skabe større ulighed i det danske samfund, fordi ikke alle har uddannelse og omstillingsevne til at klare sig på det globale arbejdsmarked. Læs mere her.

Lige nu er flere end 2.100 ambitiøse mennesker godt i gang med at få en efteruddannelse fra Probana på deres CV. Hver og én er de med til at løfte Danmark sikkert ind i en tid, hvor vækst og udvikling kræver mere end knofedt og genbrug af tidligere succeser. Vi skal være skarpe i Danmark, og vi skal evne og turde at tænke nyt. Og alle – høj som lav – har et medansvar, hvis Danmark også i de næste årtier skal spille med i kampen om de globale kontrakter. Læs mere her.

På den globale scene bliver konkurrencen hårdere og hårdere, og som en lille brik i et stort puslespil er det ikke længere kun sidemanden eller nabovirksomheden, vi danskere konkurrerer med. Det er hele verden. Og udviklingen går stærkt – ikke mindst pga. nye teknologier, der med kort varsel erstatter gamle og sætter helt ny dagsordener. Læs mere her.

I den nærmeste fremtid vil vi med stor sandsynlighed opleve, at teknologien helt eller delvist vil erstatte produktionsmetoder og hele erhverv, som i dag håndteres af mere traditionelle virksomheder, med mindre disse virksomheder formår at tilpasse sin forretning til fremtiden, inden fremtiden overhaler dem. Det kræver innovation og omstillingsparathed. Og begge dele i et tempo, hvor femårsplaner skal udskiftes med hurtige beslutninger af ledere og medarbejdere med fingeren på pulsen og med kompetencerne til at navigere sikkert i et internationalt erhvervsklima, hvor det, der var nyt i går, meget vel kan være forældet i morgen. Læs med på http://www.minimba.dk.    

Kontakter


Emner


Mini MBA Probana Business School Vækst Globalisering Efteruddannelse Ledelse