PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hydro-texacos-idr%C3%A6tslegat-2004-873

Hydro Texacos Idrætslegat 2004

Pressemeddelelse november 12, 2004 Børn og Unge

Pressemeddelelse

Royal gaveregn til unge olympiske talenter
Godt to måneder efter de olympiske leges afslutning uddelte HKH Prinsesse
Benedikte Hydro Texacos eftertragtede Idrætslegat til 11 unge sportstalenter.
Legaterne uddeles efter devisen: Jo før, desto bedre.

For 29. gang modtog 11 14-18-årige sportsudøvere hver et legat til brug for deres
fremtidige karriereudvikling. Fællesnævneren for de unge idrætsudøvere er stort
talent, stor ildhu og flotte resultater.
Tidligt ude
"Vi vælger at støtte de unge mennesker meget tidligt i deres karriere. Her er midlerne
typisk meget små og kravene store. Med legatet vil vi gerne give en påskønnelse og
en håndsrækning til talenternes fremtidige karriere og udvikling via træningsophold
eller studierejser," sagde Hydro Texacos administrerende direktør, Karsten M. Olesen.
Royal gaveregn
Torsdag den 11. november 2004 dannede Hydro Texacos domicil på Buddingevej
rammen om en sand gaveregn til unge, talentfulde danske idrætsudøvere. De 11 unge
olympiske håb var udvalgt af en legatkomité bestående af tidligere verdensmester i
femkamp Eva Fjellerup, tidligere Danmarksmester i gymnastik Henrik Bertelsen og
generalsekretær i Danmarks Idræts-forbund Karl Chr. Koch.
Tidligere legatmodtagere
Legatet blev uddelt for første gang i 1976 og har siden været et årligt tilløbsstykke for
unge danske talenter. Listen over tidligere legatmodtagere er spækket med
internationale danske stjerner og har gang på gang bevist legatkomiteens sans for
tidligt at spotte talent. Blandt de tidligere modtagere kan nævnes Thomas Bjørn, Brian
Holm, Eva Fjellerup, Jan Harkamp, Kristan Pless, Camilla Martin, Kenneth Carlsen,
Mette Jacobsen og Mads Larsen.
Fremtidens stjerner
Fremtidens 11 unge stjerner fordelte sig på 11 forskellige idrætsgrene: Mikkel Bonde
(Sejler), André Steensen (Cykling), Rasmus Grynderup Steffensen (Speed Skating),
Pernille Egebjerg Dietz (Trampolin), Lotte Friis (Svømning) Nicholas Phillips
(Ishockey), Tue Lassen (Orienteringsløb), Helge Vammen (Gymnastik), Anne Katrine
Hjort Nielsen (Fægtning), Casper Nielsen (Kajak) og Charlotte Kring Lorentzen
(Golf).
De 11 unge talenter modtog hver 15.000 kr.
Yderligere information
For yderligere oplysninger ring til Jens Sauvr på tlf. 39 47 83 48 / 20 45 54 07.
Hent digital pressemeddelelse og yderligere billeder på http://presse.hydrotexaco.dk

Kontakter


Emner


Børn og Unge