PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hydrauliske-systemer-og-deres-anvendelighed-24638

Hydrauliske systemer og deres anvendelighed

Pressemeddelelse juni 25, 2018 Hydraulik Hydraulik slanger Hydraulikslanger

Hydrauliksystemer bliver anvendt i et bredt udvalg af mekaniske produkter, og hydraulikkens anvendelse spænder bredt - men hvordan fungerer hydraulik og hvad er det vi kan anvende det til?

Hvad er hydraulik og hvordan fungerer det?

I sin bredeste forstand er hydraulik en betegnelse, der dækker over overførsel af kraft, gennem væsker. Hydrauliksystemer fungerer typisk ved væskers bevægelse og trykdannelse i rør.

Den oftest anvendte væske i hydrauliske systemer, er olie - såkaldt hydraulikolie. Hydraulikolie er skabt særligt til anvendelse i hydrauliske systemer. Dette skyldes at olien er yderst letflydende og dermed ikke kræver særlig høj kraft, når den pumpes gennem blandt andethydraulikslanger.

Hydraulikslanger, er de slanger, gennem hvilke den hydrauliske olie føres til det sted, hvor det dannede tryk skal anvendes. Hydraulikslanger laves i mange forskellige størrelser og tykkelser. Tykkelsen afgør hvor højt et tryk der kan anvendes. Er der eksempelvis tale om et lavt tryk, kan man nøjes med en hydraulikslange bygget op af et enkelt lag - jo højere tryk, jo flere lag.

Pumpen, der anvendes i et hydraulisk system, er en såkaldt hydraulikpumpe. Denne pumpe trækkes typisk af en diesel-, benzin-, og elektromotor eller af andre mekaniske pumper.

Helt kort, kan et hydraulisk system, der danner et anvendeligt tryk, beskrives således;

Med den olie, pumpen suger op fra beholderen, danner den et tryk - et såkaldt olietryk. Det er dette tryk, der via eksempelvis hydraulik slanger, ledes videre, ofte først til en eller flere styreventiler, for herefter at blive ledt videre til det sted, hvor kraften fra trykket skal anvendes. Anvendelsesstedet kan eksempelvis være i en hydraulisk olie-motor, eller i en hydraulikcylinder. Når olietrykket har været forbi anvendelsesstedet, sendes det retur til oliebeholderen, og processen kan nu starte forfra.

Anvendelse af hydrauliske systemer

Hydrauliske systemer bliver i dag anvendt i et utal af mekaniske produkter, og for flere produkter, er anvendeligheden forskellig. Blandt andet bliver hydraulik anvendt i bremsesystemer, på eksempelvis biler og andre køretøjer. I bremsesystemer bestemmes trykket på bremseklodserne af, hvor hårdt/tungt der trykkes på bremserne. Helt kort fungerer den hydrauliske mekanisme i bremsesystemer således, at der i bremsesystemet er cylindere, hvori der er stempler. Når der trykkes på bremsen, trykkes stemplerne ned i cylinderne og danner et tryk. Trykket på cylinderne er med til at skabe det tryk, der lægges på bremseklodserne - og jo hårdere tryk på bremseklodserne, desto hårdere opbremsning.

Udover bremsesystemer, anvendes hydraulik blandt andet også til mange andre forskellige maskiner og mekaniske produkter, særligt også på maskiner i industrien. Blandt andet anvendes hydraulik ofte som trækkraft på forskellige redskaber og maskiner, der kan kobles til en traktor - dette kan eksempelvis være vendeplove, hvor hydraulikken er med til at trække den mekanisme, der får ploven til at vende. Som nævnt kræves der en motor til at trække systemet, og i dette tilfælde bliver hydrauliksystemet trukket af traktorens motor, da plov og traktor er koblet sammen via hydraulikslanger. Derudover er et af de mere kendte anvendelsesområder for hydraulik blandt andet også donkraft, som er trykstyret.

Disse er blot et par eksempler på, hvor hydraulik anvendes i dag - og listen er meget lang.

Emner


Hydraulik Hydraulik slanger Hydraulikslanger