PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hybrid-kamera-det-bedste-af-to-verdener-12490

Hybrid kamera – det bedste af to verdener

Pressemeddelelse oktober 12, 2011 Elektronik

Nyt kamera gør det muligt både at optage kvalitetsvideo i fuld HD og højopløste fotos med utrolig skarphed.

656 1

Hvad fanger bedst de uforglemmelige øjeblikke: et foto eller en video?

Det valg behøver du ikke længere tage, for med GC-PX-10 fra JVC har du begge muligheder med det samme kamera – og uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten.

JVC GC-PX-10 er et hybrid kamera. Det vil sige, at det både kan tage op til 12 Megapixel, knivskarpe still fotos og optage high-speed video i fuld HD. Så du bestemmer selv, om du vil have et enkelt foto eller en hel video. Desuden kan hybridkameraet tage 50 fotos i sekundet i op til fire sekunder, så du har gode muligheder for at vælge det helt rigtige ”shot”.

Endelig er det også muligt at ”udtrække” et still foto af en video, der er optaget med kameraet.

HD i broadcast kvalitet
Med 36 Mbps 1920x1080/50P har JVC GC-PX-10 dobbelt så høj opløsning som fuld HD i broadcast kvalitet. Det betyder ikke alene skarpe videoer med bløde overgange, zoom og panoreringer, men også muligheden for at udtage superskarpe fotos fra videoen i 1920x1080 format.

Forsynet med 10 gange optisk zoom og 32 GB intern Flash hukommelse samt SDXC slot kan hybridkameraet optage op til 2 timer højhastigheds video med 250 billeder per sekund.

Grundlaget for denne høje ydelse er en nyudviklet Falconbrid højhastigheds processor, der gør det muligt at optage video i fuld HD med 36 Mb per sekund.

Vinder pris af dimensioner
Falconbrid processoren er også baggrunden for JVCs 3D camcorder GS-TD 1 Everio, da den gør det muligt at behandle to videosignaler samtidigt på en enkelt chip uden tab af kvalitet.

GS-TD 1 Everio har netop modtaget den prestigebetonede EISA pris og udnævnt til ”European 3D-Camcorder of the Year 2011-2012”.

Juryen begrunder valget med, at med JVC kameraet kan alle og enhver blive 3D filmproducer. Camcorderen er alsidig, nem at bruge og pakket med avancerede funktioner, så det er nemt og enkelt at lave højkvalitets 3D optagelser, som kan ses uden brug af specielle briller og redigeres med standard redigeringssoftware.

De to zoom linser gør det muligt at optage både 3D og 2D video og fotos selv under dårlige lysforhold og med naturtro dynamisk 3D lyd.

Emner


Elektronik