PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvorn%C3%A5r-giver-det-mening-at-arbejde-processuelt-5555

Hvornår giver det mening at arbejde processuelt?

Pressemeddelelse juni 23, 2008

Det vil ofte være med udgangspunkt i en oplevet problematik, at proceskonsulenten tager fat.

Organisationer kan opleve, at problemer ikke kan struktureres. Det ikke altid muligt, at finde en lineær sammenhæng mellem en bestemt handling og et bestemt udfald. Konsekvensen af dette er, at der ikke kan opstilles en ensidig løsning på den bestemte problematik.

Der kan være forskellige årsager til, at problemer ikke kan struktureres. Det kan enten være fordi, der ikke kan findes tilgængelig information, som kan blive analyseret objektivt, eller at der ikke kan opnås enighed omkring, hvilken effekt der kan opnås, ved at benytte forskellige tiltag i forhold til den specifikke problematik.

Andre problematikker kan ikke løses isoleret. Det skyldes, at det ikke er muligt at definere hvilke forhold, der har indflydelse på den enkelte problematik, og hvordan forskellige forhold påvirker hinanden.

Et tredje forhold, som ofte gør sig gældende for de diskuterede præmisser er, at problematikken er dynamisk i modsætning til statisk, som det ofte tages for givet.

Når en problematik er dynamisk, kan det være fordi, at det der forstås som problematisk ændrer sig. Det kan dog også skyldes, at de forhold der er med til at skabe problematikken konstant ændrer sig, hvilket igen gør det vanskeligt at definere, hvad der har indflydelse på problematikken, og i hvilken grad de forskellige faktorer påvirker problematikken. Arbejdet med problematikker må som konsekvens ændre sig fra at være rettet imod at definere en bestemt problematik og en bestemt løsning til konstant at tilnærme sig, hvad der har indflydelse på problematikken, hvilket kan hjælpe med at finde frem til, hvordan problematikken kan angribes for at skabe forbedringer.

På Proceskonsulentuddannelsen - PUK, Læs mere på http://www.proceskonsulent.com/, arbejdes der med den systemiske tilgang, og i denne tid sættes der særligt fokus på hvordan problematikker viser sig i form dilemmaer.

Da dilemmaer rummer både drivkraft og udviklingspotentiale, bliver det nærliggende at indtænke dilemmaer i læringsforløb.

Det specielle ved den læring, der kan opnås gennem arbejde med dilemmaer er, at den ikke sker ved tilføring af ny viden, men ved at den lærende selv ændrer sig - lærer at opfatte verden og sig selv på nye måder.

Dilemmalæring faciliteres ved at holde dilemmaindehaveren fast i at beskæftige sig med det, han eller hun ikke vil - med dilemmaet - for at lære disse sider af sig selv rigtig godt at kende. En proces hvori der stilles spørgsmålstegn ved det, dilemmaindehaveren mener at vide og tager for givet. Hvor der stilles spørgsmålstegn ved dilemmaindehaverens unikke verdensbillede.

Selve den ovennævnte dilemmabearbejdningsproces er lærerig i sig selv, men den maksimale dilemmalæring sker først, når dilemmaindehaveren vover at slippe det gamle - når han eller hun lærer at fralægge sig sine gamle taget-for-givet-heder og er klar til at forstå situationen på en ny måde. På det tidspunkt vil den pågældende medarbejder have dannet et nyt virkelighedsbillede, og dilemmaet vil være opløst eller til at leve med. 

For mere information om Proceskonsulent Uddannelsen, PUK, se www.probana.com, hvor du også kan tilmelde dig direkte. Deltagerbetalingen er 16.800 kr. ex. moms.

Kontakter