PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvordan-kan-mindfulness-bek%C3%A6mpe-stress-i-erhvervslivet-15776

Hvordan kan Mindfulness bekæmpe stress i erhvervslivet?

Pressemeddelelse maj 13, 2013 Samfund

Mindfulness er en disciplin som har vundet stor indpas i det danske erhvervsliv indenfor de seneste år. Men hvorfor er disciplinen blevet så populær, og hvordan kan Mindfulness være med til at bekæmpe stress på de danske arbejdspladser?

Logo til pressemeddelelser

Fænomenet stress er eskaleret de sidste år, og stress på arbejdspladsen er blevet et massivt problem, hvor flere og flere langtidssygemeldes eller mistrives. Hvor mennesker tidligere blev slidt op fysisk, så er det i højere grad den psykiske dimension der påvirkes. Dagens medarbejdere skal skabe plads til både det private og det professionelle liv, hvor omverdenen sætter høje krav til, at vi konstant skal være på og kunne præstere. For mange leder dette til ubehag, smerte og en oplevelse af at være under konstant pres - det er sjældent nok blot at tænke, at man burde slappe af. Det kræver nemlig både overblik, fokus og balance at håndtere en stresset hverdag. Læs mere her: http://www.probana.com/invitation.mindfulness.htm.

Et centralt punkt i Mindfulness er evnen til nærvær, samt at have fuld opmærksomhed på det der sker nu og her. Mindfulness hjælper os derved til at forstå og være mere opmærksomme på vores centrale behov og værdier. Dette er særligt udfordrende, men også nødvendigt, i stressende situationer. Herved bliver vi mindre sårbare over for dagligdagens påvirkninger og krav. Via Mindfulness kan man lære at forholde sig til nuet på en neutral og ikke-dømmende måde. Dette hjælper til en langt større grad af kontrol. Arbejdskravene er der dog stadig og økonomien skal stadig plejes, hvilket man selvfølgelig er nødt til at forholde sig til og handle på. Her kan Mindfulness hjælpe til at gøre det på en rolig måde, hvor udfordringerne tages én af gangen - den, der præsenterer sig her og nu. I stedet for at lade autopiloten styre din fart og retning, vil du i stedet blive bedre til at stoppe op, være opmærksom og tage de valg, som er bedst for dig. På den måde vil du opleve større selvtillid og overskud, og dermed blive bedre til at håndtere pressede og belastende situationer.

I samarbejde med to af landets førende eksperter og mest anerkendte foredragsholdere indenfor området Mindfulness, Henning Daverneog Sebastian Nybo, udbyder PROBANA Business School konferencen "Mindfulness". Konferencen er målrettet dig, som ønsker konkrete og effektive teknikker til at få en mere velafbalanceret hverdag. De redskaber og teknikker der præsenteres på konferencen, vil derfor være målrettede således at de hjælper dig med at håndtere stressede situationer, både i arbejdslivet og i privatlivet. Den populære konference afholdes d. 23. maj 2013 på Hotel Mariott i København. Du kan læse meget mere om selve dagen her: http://www.probana.com/invitation.mindfulness.htm.

Mindfulness benyttes i dag både som en formel meditationstræning, og som en overordnet tilgang til livet og hverdagen. På konferencen "Mindfulness" præsenteres nogle yderst effektive værktøjer, som du med fordel kan anvende i din hverdag. Det skal her understreges, at dét at være mindful er noget, der foregår hele tiden - også når du sidder og læse dette. Således er Mindfulness mere end blot meditation i en klassisk forstand – det er en måde at opleve sig selv og verden på - her og nu. Et konkret værktøj som kan bruges til at tage kontrol og undgå stress, er vores åndedræt. Åndedrættet er et redskab, vi kan benytte os af over alt – i en kø, under et møde eller lige før en deadline. Det handler om at trække vejret dybt ind, puste langsomt ud igen – og være bevidst om, at du gør det. Denne simple øvelse bringer dig tilbage til nuet og til din egen krop. Læs mere her: http://www.probana.com/invitation.mindfulness.htm.

Derudover har videnskaben de sidste år bevist, at vores tanker i høj grad påvirker vores generelle følelser og velvære. Tanker har en utrolig stor betydning i forhold til vores selvtillid og dermed også den indstilling, vi har til os selv og andre. Den positive psykologi har gjort sit indtog og viser, at folk med generelt negative tanker har langt større risiko for at udvikle en depression, når de møder svære udfordringer. Mennesker med positive tanker oplever derimod oftest modstand som en udfordring, og de bruger meget kortere tid på at være nedtrykt over disse. Der er således store fordele ved at præget af positive tanker. Det kan være udfordrende at ændre sit generelle tankemønster, men det er netop her, at Sebastian Nybo og Henning Daverne vil præsentere de mange fordele ved Mindfulness.

Forinden selve konferencedagen, får alle deltagere gratis adgang til et onlinemodul med ca. 50 siders spændende læsning med ny viden, værktøjer, guides samt inspiration - en værktøjskasse af metoder, så du opnår og kan fastholde en ressourcefuld tilstand i arbejdslivet, privatlivet og i fritiden. Flere HR-konsulenter, ledere og interne/eksterne konsulenter fra landets største private og offentlige virksomheder har allerede tilmeldt sig. Riv derfor en dag ud af kalenderen og deltag på en af de mest populære konferencer til dags dato. Tilmeld dig på: http://www.probana.com/invitation.mindfulness.htm

Emner


Samfund