PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvis-v%C3%A6gge-kunne-tale-24793

Hvis vægge kunne tale …

Pressemeddelelse september 12, 2018 Design Hygge Akustik Kontordesign Skræddersyet Hyggelig Interiør Dekoration Opbevaring Vægdekoration I mødelokalet Akustikplader Vægpanel Funktioner Sengemiljø på hotelværelset Trivsel på jobbet Stemning Indeklima Tilbehør I venteværelset Whiteboard Indretning mødelokale Custommade På kontoret Opslagstavle Indretning kontor Kundemodtagelse Organisering

Et mødelokale skal være indbydende. Det skal kunne samle tankerne om det væsentlige. Men det kan være svært at skabe et roligt udtryk, når der skal være plads til både whiteboard, ur, reoler, akustikplader og anden dekoration. Som forhandler af unikke vægpaneler fra Dock Four er botex nu klar med en optimal designløsning, som samler det hele.

Mødelokale (2)

Det handler om at få æstetik og praktik til at spille sammen, så der bliver skabt ro. Så enkelt kan det siges, og ordene lyder fra direktøren for den landsdækkende tekstil- og boligudstyrskæde botex. Løsningen er mangfoldige vægpaneler, som samler væggen og gør den til en integreret del af indretningen. botex er Danmarks førende forhandler af Dock Four, som er hollandskproducerede modulsystemer til væggen.

”Konceptet giver mulighed for at lege med farver, tekstiler, strukturer og integrerede funktioner som fx ure, hylder, magasinholdere, USB-udtag, tavler, whiteboards og akustikplader. Det hele fremstår som et samlet hele, og man er selv designeren bag. Vi hjælper og vejleder selvfølgelig gerne, så væggen kommer til at opfylde alle de behov, der nu måtte være,” lyder det fra botexs kædedirektør, Erik Vinther.

Få virksomhedens DNA op på væggen

Det er hurtigt og nemt at oprette sin egen vægdekoration. Fra botex.dk kan man klikke sig videre til en konfigurator, hvor man kan prøve sig frem og se resultatet for egne øjne. Man vælger blot sine favoritter og sætter dem sammen som et andet puslespil. Materialerne spænder fra træ, beton og metal til jersey, fløjl og velour. Det er også muligt at vælge moduler med levende norsk mos, som vander sig selv ved at opsuge fugt fra luften, eller moduler med print af egne billeder. På den måde er det muligt at integrere både indeklima og virksomhedens DNA i dekorationen.

Genbrug skaber autentisk fortælling

Dock Four vægter bæredygtigheden højt og har derfor en nøje formuleret politik om alt fra affaldssortering til brug af materialer. Men den cirkulære økonomi er ikke kun for miljøets skyld. Genbrugsmaterialerne giver nemlig også en autentisk og karakteristisk kant til de forskellige vægpaneler:

”Gamle skibssejl og tekstiler fra militærtelte er lavet om til dekorative panelmoduler. Det skaber stemning og kan være med til at understøtte virksomhedens værdier og fortælling,” afslutter Erik Vinther fra botex.

Mange kombinationsmuligheder

På billederne vises eksempler på hvordan man kan sammensætte sin egen vægdekoration, og i alle botex-butikker er der opstillet en fysisk Dock Four-væg, så man kan få et overblik over de mange muligheder systemet giver.

For mere information:

botex kædekontor

Telefon: 7633 2060.
Mail: [email protected]
www.botex.dk

https://www.botex.dk/dock-four

Kontakter


Emner


Design Hygge Akustik Kontordesign Skræddersyet Hyggelig Interiør Dekoration Opbevaring Vægdekoration I mødelokalet Akustikplader Vægpanel Funktioner Sengemiljø på hotelværelset Trivsel på jobbet Stemning Indeklima Tilbehør I venteværelset Whiteboard Indretning mødelokale Custommade På kontoret Opslagstavle Indretning kontor Kundemodtagelse Organisering