PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvid-jul-i-alpernes-rom-25071

Hvid jul i Alpernes Rom

Pressemeddelelse november 21, 2018 Historie Jul Bjerge Aosta dalen

I et af Europas mest snesikre skisportsområder markeres højtiden blandt smukke mindesmærker og sjælfulde ruiner fra romertiden.

1. VALLE D AOSTA Mercatino Natale Aosta, Foto Archivio Regione Valle d Aosta

Aosta, hovedbyen i Valle d’Aosta, har ikke uden grund fået tilnavnet Alpernes Rom. Siden Romerrigets storhedstid har den nemlig været en betydningsfuld handelsby på en af de store strækninger gennem det bjergrige Europa.

Der er stadig mange levn og vidnesbyrd om romernes tilstedeværelse her, og op mod jul, bliver Aosta også i den grad forvandlet til en handelsby.

Fra slutningen af november og helt ind i det nye år forvandler "Marché Vert Noël" nemlig et lille stykke af byen - det romerske teater – til en lille alpin landsby.

Her falbydes lækre lokale specialiteter, vine, kunsthåndværk, tøj, møbler, antikviteter, traditionelle brugsgenstande, gaver og små overkommelige luksusting, der kan være med til at forsøde juletiden.

Flere tusind år gammel historie

Finder man ikke det man søger i den alpine landsby, får man måske svaret i på et andet af byens julemarkeder ved Piazza Chanoux, der ligger tæt den imponerende romerske byport Porta Prætoria fra år 25. f.Kr.

Her, blot et stenkast i øvrigt fra den gamle romerske handelsplads Forum Cryptoporticus, er der bl.a. mulighed for at købe malerier, skilderier og gamle tryk foruden mønter, broderier, tørrede blomsterarrangementer, håndlavede sæber, forskellige former for découpage samt kreativt forarbejdet brugskunst.

Det bedste fra to madverdener

Aosta er spektakulært beliggende midt mellem Europas højeste bjerge med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden.

Hvis man drømmer om en hvid jul med mulighed for at kombinere juleshopping med skiløb findes der næppe noget bedre alternativ.

Aosta befinder sig kulturelt i et fint spændingsfelt mellem italiensk og fransk, og det smitter også af på områdets gastronomi.

Foruden specialbutikker der sælger lokale delikatesser er der flere glimrende restauranter i byen, som kulinarisk sørger for det bedste fra de to lande.

Kontaktinformation:

Hvis du har brug for yderligere information om Aosta-dalen, så kontakt venligst:

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

E-mail: [email protected]

Telefon: +45 2452 1025

www.target-tourism.dk

Om Valle d’Aosta

Valle d’Aosta, Aosta-dalen, er med et areal på omkring 3270 km2 den mindste region i Italien. De ca. 128.000 indbyggere har til gengæld mange højdemeter at boltre sig på. En tredjedel af områdets samlede areal ligger nemlig i over 2600 meters højde. Dalen er formet af gletsjere og omgivet af bjerge: Et smukt område som taget ud af en billedbog, spektakulært placeret midt mellem Europas højeste tinder med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden. Det er også her, at man finder den vilde og upolerede nationalpark Gran Paradiso. Også kulturelt befinder man sig i et fint spændingsfelt mellem italiensk og fransk. Med en udsøgt gastronomi, et arkitektonisk charmerende og pittoresk alpelandskab samt et stort udbud af sportsmuligheder trækker området folk til fra hele verden. Som region byder Aosta-dalen ikke kun på fordelagtige betingelser for bjergbestigere, vandrefolk og skiløbere. Det er også et oplagt rejsemål for folk, der ønsker en mere magelig ferie i smukke omgivelser. http://www.lovevda.it/en

Kontakter


Emner


Historie Jul Bjerge Aosta dalen