PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvad-ved-du-om-danmark-894

Hvad ved du om Danmark?

Pressemeddelelse november 25, 2004 Erhverv

Hvad ved du om Danmark?



Danmark Quizzen om dit Land er navnet på et nyt spil, der både kræver og giver viden om danske forhold


Hvordan kan man på én gang havde det sjovt, få spænding og blive klogere? Ved at spille det nye spil fra Tactic, Danmark Quizzen om dit Land. Et spil, hvor deltagerne skal kunne svare på spørgsmål inden for seks kategorier.
Der er rig lejlighed til at få panden i eftertænksomme furer og til at høre på drillende tilråb fra medspillere, der sidder parat med svaret på netop dette spørgsmål. For hvem var det nu, der spillede med i alle halvtredsernes Morten Korch-film, hvorfor klør det, når myggen stikker og er kapelmester Svend Asmussen virkelig tandlæge?  
Med spillet kommer deltagerne både ud på grøftekanten og i skoven, ud på idrætsbaner og ind på scenen. Der er spørgsmål om dyr, insekter fugle og fisk, om blomster og træer og buske og meget mere.

Et rigtigt familiespil

Ikke færre end 2400 spørgsmål og svar indeholder det nye spil. De er fordelt på kategorierne historie, sport, kultur, natur, geografi og almen viden. Til spillet hører en spilleplade og 400 kort, alle med et spørgsmål inden for hver kategori. Og det er ikke nok at være skrap inden for en enkelt kategori, for man skal dem alle igennem, før man kommer i hus og kan erklæres som vinder.
Danmark Quizzen om dit Land anbefales til børn fra 12 år og opefter samt voksne. Det er et rigtigt familiespil, hvor der også er spørgsmål, som de unge kan klare, mens de voksne nok må melde pas, med mindre de har stor viden om for eksempel de unges musik.
Alle kan blive klogere på de forskellige emner, og spillet kan undervejs mange gange give anledning til fælles undren, når svaret er det helt uventede. Spillet rammer forskellige sværhedsgrader de spørgsmål et medlem af familien synes er svære, synes et andet medlem er lette og omvendt. Danmark Quizzen om dit Land kan spilles af to til seks spillere, og derudover kan man lave hold, hvis man vil være flere med omkring brættet.

Kontakter


Emner


Erhverv