PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hvad-kan-valget-koste-boligejeren-4536

Hvad kan valget koste boligejeren?

Pressemeddelelse november 6, 2007 Hus og Have

Midt i en valgtid har mange danske boligejere sikkert spurgt sig selv om, hvad en ophævelse af skattestoppet vil betyde for dem i kroner og øre. Nu giver boligsiden KEYBO.dk svaret.

Presse1
Når valgkampen raser, vil politikerne ikke lægge sig ud med de danske boligejere. Stort set hele spektret af partier bedyrer, at skattestoppet står fast, og at boligejerne ikke skal brandbeskattes. Alligevel har mange boligejerne sikkert tænkt på, hvad det egentlig vil betyde i kroner og øre, hvis folketinget bliver anderledes sammensat.

Hvad nu, hvis det nye folketingsflertal gør alvor af at sætte skatten på arbejde ned og øge boligskatterne? Hvor meget ekstra skal man betale i det tilfælde, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ophæves? Det har boligsiden KEYBO.dk et klart svar på. De har ganske enkelt lagt en regnefunktion ud på internettet.

Klar besked i kroner og øre
På KEYBO.dk er det nu muligt blot at indtaste sin ejerboligs beliggenhed. Systemet kan regne tilbage, så det medtager den vurdering fra 2001, som skattestoppet bygger på. På den baggrund er det muligt at udregne præcist, hvor meget ekstra der skal betales hver måned som et nettobeløb. Beregningerne viser også hvad konsekvensen er, såfremt ejendommens kontante handelspris skal lægges til grund, hvilket sker ved nyopførte ejendomme.

Et eksempel: En ejendom i Køge skønnes til at have en offentlig vurdering på 2,1 mio. kr. Vurderingen i 2001 var 1,1 mio. kr. Hvis skattestoppet blev ophævet, og den nye vurdering skulle dannne grundlag for ejendomsværdiskatten, ville det betyde en månedlig nettostigning på 792 kr.

Der venter en overraskelse
”Mit bud er, at der venter de fleste boligejere en overraskelse, når de ser, hvor stor en nettostigning de kan forvente ved en ophævelse af skattestoppet,” siger Kjeld Kosiara, der er en af folkene bag KEYBO.dk ”Da det er nettobeløb, vi regner ud, så skal der som bekendt tjenes en del mere, hvis det skal løbe rundt.”

Den nye regnefunktion er en ny service for boligejerne på KEYBO.dk, der i forvejen har samlet alle tilgængelige data om det danske ejendomsmarked. Her kan man klikke sig ind og følge med i liggetider, priser, nyheder, love og statistikker af relevans for danske boligejere. Siden omfatter alle danske boliger, der er til salg netop nu.


Yderligere oplysninger:
Kjeld Kosiara telefon 70 15 00 25 - 22650040

Kontakter


Emner


Hus og Have