PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hurtigere-respons-p%C3%A5-telia-fejl-1521

Hurtigere respons på Telia-fejl

Pressemeddelelse juli 13, 2005 Erhverv

Et landsdækkende firma har overtaget service og vedligeholdelse af Telias mobiltelefonnetværk

Teknikløsningsfirmaet Glenco A/S har netop overtaget service og vedligeholdelse af Telias mobiltelefonnetværk i Danmark. Aftalen betyder, at Glenco skal servicere Telias mobilnet 24 timer i døgner på alt fra det tekniske udstyr, antenner og radiolinks til ventilation og køleanlæg. Og da Glenco har afdelinger over hele landet, kan firmaet ved akutte udkald levere service med en kort responstid, nemlig inden for to timer på kritiske fejl og inden for ti timer på almindelige fejl.

Glenco har i forvejen mange og store aktiviteter inden for telecom-området. Blandt andet har Glenco tidligere udført en tilsvarende service og vedligeholdelse af teleselskabet Oranges mobilnetværk. Og nu har firmaet altså fået en ny, stor ordre: den to-årige kontrakt med Telia til en samlet kontraktsum på 20-30 millioner kroner. I aftalen ligger også en mulighed for forlængelse af kontrakten med endnu et år.
- Vi er glade for, at Telia vil videreføre det samarbejde, vi havde med Orange, som Telia jo opkøbte, fortæller Lars Schjødt, der er installationschef i Glenco Vest.
- Det sikrer os fortsat beskæftigelse og vækst inden for området.

Indeholdt i aftalen er også, at Glenco overtager nogle medarbejdere fra Telia, der de seneste fem år har haft ansvaret for servicering af Telias net.
- På den måde får vi en ekspertise med, der er med til at sikre en fortsat høj driftssikkerhed af nettet, og samtidig sikrer vi beskæftigelse til de meget kompetente medarbejdere, pointerer Lars Schjødt.
De medarbejdere, der overgår fra Telia til Glenco, er siteteknikere med særlig ekspertise i Eriksson mobiltelefoni og radiokommunikationsudstyr.

Glenco A/S har hovedsæde i Hvidovre, men det er Glencos afdeling på  Lundagervej 23 i Hedensted, der har underskrevet kontrakten med Telia.

Yderligere oplysninger fås hos installationschef Lars Schjødt, tlf.: 99364011 eller hos projektleder i Hedensted Kaj Hansen, tlf.: 76741411.


Teknikløsningsfirmaet Glenco leverer og servicerer alle former for tekniske installationer, for eksempel vand, varme, ventilation, køling og automation, der bruges til og af mennesker. Endvidere leverer Glenco Total Teknisk Service 24 timer i døgnet året rundt. Det har firmaet gjort i næsten 40 år, og virksomheden har i dag flere end 8.000 servicekunder.
Glenco tilbyder også rådgivning for eksempel om energibesparende tiltag og optimale løsninger vedrørende dagligt vedligehold.



Kontakter


Emner


Erhverv