PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hr-konsulentuddannelsen-landets-pt-st%C3%B8rste-efteruddannelse-online-11418

HR Konsulentuddannelsen - landets pt. største efteruddannelse online

Pressemeddelelse december 13, 2010 Livsstil

HR Konsulentuddannelsen via e-learning, HRK, har tiltrukket rekordmange deltagere i den kommende sæson. Uddannelsen, der er baseret på 6 kursusdage/forelæsninger + 6 omfattende e-learning moduler har udklækket mere end 1400 deltagere i årenes løb og næsten samtlige ledende HR ansvarlige i Danmark har den kompetencegiv else uddannelse bag sig. I kommende sæson har så rekordmange deltagere tilmeldt sig igen. Aktiv Kurser - der står bag uddannelsen - forklarer, at en af årsagerne er, at deltagerne både for en knaldgod, brugbar uddannelse, som kan fremme deres karriere (også på lederniveau), og samtidigt så får deltagernes virksomheder hele porteføljen af nye HR værktøjer, guidelines, skabeloner, metoder, mv. som deltagervirksomhederne kan benytte direkte til at udruste deres HR funktioner med. I disse dage har samtlige detagere fået en adgang til første modul, og du kan stadig nå at være med. Første modul sætter bla. fokus på personalpolitik samt forbindelsen mellem personalepolitik & HR strategi og hermed lidt inspiration.

Probanalogo

En overordnet, generel personalepolitik beskriver de personalepolitiske mål, værdier og leveregler, som arbejdspladsen ønsker skal være gældende. En personalepolitik består ofte af en overordnet politik og en række delpolitikker om fx rekruttering, fastholdelse/ udvikling og afvikling. Personalepolitikken bør knytte an til organisationens mission, langsigtede mål og værdier.

Den generelle personalepolitik skal gerne være et relativt stabilt fundament, der er så fleksibelt og robust, at den kan rumme den løbende udvikling og forandring, en arbejdsplads er i gennem en årrække. Mange arbejdspladser har i dag også en HR-strategi. Endnu flere har en kompetencestrategi (en HR -delstrategi). Nogle steder har HR-strategien afløst tidligere personalepolitiske handlingsplaner.

En HR-strategi tager udgangspunkt i virksomhedens strategiske mål og udfordringer. HR-strategien understøtter opfyldelsen af virksomhedsstrategien. En HR-strategi vil typisk være mere dynamisk og kortsigtet end personalepolitikken. Personalepolitikken og HR-strategien er tæt forbundet. HR-strategien udpeger de personale- og ledelsesmæssige tiltag, der skal sættes i værk for at arbejdspladsen kan takle de ressourcemæssige udfordringer, virksomhedens målopfyldelse kræver.

  • Hvilke fordele kunne der være for jer ved at arbejde med både personalepoilitikker og HR-strategier?
  • I givet fald hvordan vil det så for jer være relevant at skelne mellem personalepolitikker og HR-strategier
  • Hvis I ikke vil arbejde med HR-strategier, hvordan kan I så sikre at personalepolitiske tiltag har et strategisk udgangspunkt?

Læs mere på www.hrk.se

Emner


Livsstil