PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hp-byg-klar-til-v%C3%A6kst-23471

HP Byg klar til vækst

Pressemeddelelse marts 9, 2017 Plaza Nørresundby Boligselskab HP Byg A/S Klar til vækst Årsregnskab 2016 Henrik Petersen administrerende direktør Calum A/S Bagsværd

- Overskudsgraden blev i 2016 markant forbedret, og resultatet indfrier vores forventninger, selv om aflysning af to store opgaver, udfordrende myndighedsbehandlinger og udsatte leveringstider på betonelementer satte negative aftryk på omsætningen, konstaterer administrerende direktør Henrik Petersen fra den nordjyske entreprenørvirksomhed HP Byg A/S

Henrik Petersen, administrerende direktør HP Byg A/S
- Trods nedgang i omsætningen efter aflysning af to store, færdigudviklede byggerier, lykkedes det os i 2016 at øge overskudsgraden til 3,7 og skabe et tilfredsstillede overskud på 10,7 millioner kroner, konstaterer administrerende direktør Henrik Petersen fra regnskabsaktuelle HP Byg A/S i Aalborg.

- Vi ærgrer os selvfølgelig over, at udefra kommende vilkår skar toppen af omsætningen i 2016, men vi ser det som en ’enlig svale’, der opvejes af en markant øget lønsomhed på opgaverne, nye store kunder og en historisk høj ordrebeholdning, som ved starten af 2017 langt oversteg virksomhedens samlede omsætning i det forgangne år.

Det er administrerende direktør Henrik Petersen fra entreprenørfirmaet HP Byg A/S i Aalborg, der efter et besværligt år med et tilfredsstillende resultat på 10.7 millioner kroner sætter virksomhedens regnskab for 2016 i perspektiv – et perspektiv, som med Henrik Petersens ord baner vej for en ikke ubetydelig vækst på både omsætning, aktiviteter og indtjening i de kommende år.

Kontrolleret vækst

- Vi står stærkt i markedet med en toptunet organisation, effektiv styring af indkøb, omkostninger og risici, stor egenproduktion samt en stor stab af kompetente og engagerede medarbejdere, der er klar til at tage ansvar for at styre vores byggerier sikkert i havn.

- Men vi gir ikke bare los. Vi fastholder vores strategi om at skabe kontrolleret vækst med afsæt i en stram styring af omkostninger med løbende optimering af indkøb og leverandører samt en skarp udvælgelse af opgaver, der matcher vores kernekompetencer som hoved- og totalentreprenør, understreger Henrik Petersen.

Uddannelse, talentudvikling og sikkerhed i fokus

Den administrerende direktør for HP Byg A/S slår i øvrigt fast, at kvalificerede medarbejdere er krumtappen i udviklingen af enhver virksomhed, og han pointerer, at den måske stærkeste udfordring i årene frem bliver at fastholde og rekruttere medarbejdere med et højt uddannelsesniveau og dybdegående byggeteknisk erfaring.

- Derfor vil vi i tæt samarbejde med alle medarbejdere fortsat prioritere de seneste års massive udvikling af en attraktiv personalepolitik, der ud over gode løn- og arbejdsvilkår giver den enkelte medarbejder optimale muligheder for personlig og faglig udvikling gennem et omfattende program med tilbud om løbende videreuddannelse og talentudvikling.

- Sideløbende hermed vil vi fastholde en skarpt fokuseret indsats på konstant at styrke sikkerheden og arbejdsmiljøet på vores byggepladser. Vi vil aldrig acceptere, at hensyn til vækst og effektivitet går forud for medarbejdernes sikkerhed og udvikling af et godt og rummeligt arbejdsmiljø baseret på tolerance og gensidig respekt for forskellighed.

- På den baggrund gennemfører vi - blandt andet i tæt samarbejde Dansk Byggeri, Bambus og andre eksterne konsulenter med speciale i sundhed og sikkerhed - løbende, målrettet uddannelse, der er obligatorisk for samtlige medarbejdere, og vi vil i tæt dialog med Arbejdstilsynet fortsat intensivere indsatsen på dette område, fastslår Henrik Petersen og konstaterer slutteligt, at den målrettede indsats omkring sikkerhed og arbejdsmiljø har medført en reduktion i både sygefravær og arbejdsulykker.

Rammetekst:

Den nordjyske entreprenørvirksomhed HP Byg A/S i Aalborg, der beskæftiger 160 medarbejdere, øgede i 2016 overskudsgraden til 3,7 og landede trods nedgang i omsætningen til knap 283 millioner kroner et overskud før skat på 10,7 millioner kroner.

Kontakter


Henrik Petersen

Administrerende direktør
HP Byg A/S
hpe@h***** Vis...
20 24****** Vis...

Emner


Plaza Nørresundby Boligselskab HP Byg A/S Klar til vækst Årsregnskab 2016 Henrik Petersen administrerende direktør Calum A/S Bagsværd


Ekstern årsrapport
Hent | 0,25 MB | .pdf

Henrik Petersen, administrerende direktør HP Byg A/S
- Trods nedgang i omsætningen efter aflysning af to store, færdigudviklede byggerier, lykkedes det os i 2016 at øge overskudsgraden til 3,7 og skabe et tilfredsstillede overskud på 10,7 millioner kroner, konstaterer administrerende direktør Henrik Petersen fra regnskabsaktuelle HP Byg A/S i Aalborg.
Hent | 3,86 MB | 3333 x 5000 | .jpg

HP Byg AS bygger i Bagsværd
HP Byg A/S med hovedsæde i Aalborg tog i 2016 for første gang springet over Storebælt som totalentreprenør på byggeriet af tre blokke med 64 lejligheder i Bagsværd ved København – et byggeri, der afleveres i september 2017, ligesom der er indgået aftale om byggestart på etape to med 50 lejligheder til sommer.
Hent | 1,67 MB | 2242 x 3992 | .jpg

HP Byg A/S klar til vækst
HP Byg A/S, der i det forløbne år har afsluttet ”Plaza-byggeriet” med ca. 15.000 kvadratmeter ungdoms- og ejerboliger, erhverv og parkeringsdæk for Calum A/S og Nørresundby Boligselskab i Aalborg centrum, er netop nu blandt andet aktuel med byggeriet af 105 lejligheder og 104 ungdomsboliger på ’Eternitten’, 57 lejligheder på Østre Havn, 111 ungdomsboliger på Nordre Havn og 86 lejligheder på Stigsborg Brygge i Nørresundby.
Hent | 1,15 MB | 960 x 1440 | .jpg

Zip og hent alle filer