PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/house-of-fraser-v%C3%A6lger-stibo-systems-til-produktstyring-14540

HOUSE OF FRASER VÆLGER STIBO SYSTEMS TIL PRODUKTSTYRING

Pressemeddelelse november 15, 2012 IT

House of Fraser annoncerer plan om at implementere Stibo Systems’ STEP-løsning til styring af produktoplysninger på tværs af sine aktiviteter

Århus, den 15. november 2012 – Stibo Systems, the Strategic Information Management Technology and Solutions CompanyTM, annoncerer i dag et samarbejde med den markedsførende detailhandler House of Fraser om implementering af Stibo Systems STEP-løsning, som vil hjælpe House of Fraser med håndtering af deres produktoplysninger.

House of Fraser har 60 butikker i Storbritannien med over 1 million produkter tilgængelige i butikkerne og online og blev belønnet med prisen Multi-Channel Retailer of the Year ved det nylig afholdte Retail Systems Awards.  House of Fraser var besluttet på at forbedre kundeoplevelsen yderligere og indså derfor nødvendigheden af at implementere en løsning, der kunne hjælpe med at styre den komplekse strøm af produktoplysninger i virksomheden og give den moderne kunde en bedre oplevelse.  Stibo Systems’ STEP-platform vil hjælpe House of Fraser med at konsolidere alle sine produktoplysninger i en enkelt database, hvor oplysningerne kan styres effektivt af salgs- og produktchefer.  STEP-platformen vil derefter give nøjagtig og ensartet information til alle salgskanaler både nu og fremover.

Andy Harding, direktør for e-handel hos House of Fraser, kommenterede, "Stibo Systems' løsning vil give vores kunder en bedre allroundoplevelse både online og i butikken med nem adgang til omfattende produktoplysninger, så forbrugeren kan træffe mere informative købsbeslutninger. Desuden vil det hjælpe med at strømline vores aktiviteter og reducere den tid, der tidligere blev brugt på at styre vores omfattende produktsortiment."

"Med den erfaring og ekspertise, Stibo Systems har i detailsektoren, er vi glade for at kunne byde House of Fraser velkommen til vores kundebase. Vores STEP-løsning vil give House of Fraser den perfekte platform til at udbygge sit produktkatalog og opfylde fremtidige mål," udtalte Jenny James, som er chef for forretningsudvikling hos Stibo Systems.

  

Om House of Fraser

House of Fraser er en landsdækkende førende butikskoncern i Storbritannien og Irland, der primært driver forretning under det ikoniske varemærke House of Fraser via 60 veletablerede butikker samt via vores hurtigt voksende webbutik, www.houseoffraser.co.uk, og 2 små Houseoffraser.com-konceptbutikker.

Varemærket House of Fraser skiller sig ud fra andre butikskoncerner i Storbritannien med den 160 år lange historie på det britiske detailmarked, deres store geografiske rækkevidde (i Storbritannien og online), deres store udvalg af mærkevarer af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, deres stadig mere omfattende eksklusive eget varemærke og fokus på at give kunderne en fantasifuld, spændende og relevant shopping oplevelse.

Om Stibo Systems
Stibo Systems, the Strategic Information Management Company, leverer teknologi og løsninger som gør virksomheder i stand til at håndtere deres strategiske information på globalt plan via en integreret proces. Stibo Systems' STEP teknologi er en fleksibel, uniform Master Data Management (MDM) platform, som skaber en enkelt, pålidelig kilde til strategisk information og gør på den måde de enkelte afdelingers viden til et aktiv for hele virksomheden. Vores kundebase af markedsførende virksomheder omfatter GE, Sears, Siemens, Target og Thule. Stibo Systems er et datterselskab af koncernen Stibo A/S, der blev grundlagt i 1794, og som har hovedkontor i Aarhus, Danmark.  Se flere oplysninger på www.stibosystems.com/da

Kontakter


Emner


IT