Hospitalslæger efterlyser nationalplan til behandling af den stumme folkesygdom - knogleskørhed
Pressemeddelelse november 1, 2004 HelseKnogleskørhed har i flere år været udpeget som en folkesygdom, hvor forebyggelse og behandling skal opprioriteres. Men der mangler stadig en national handlingsplan på området og det får nu danske hospitalslæger til at gribe ind.
Mere end 400.000 danskere lider af knogleskørhed, der i fagsprog kaldes osteoporose. Men kun en brøkdel får den rette behandling for sygdommen.
- Trods det faktum, at den danske regering har udpeget osteoporose som en ny folkesygdom, hvor forebyggelse og behandling skal opprioriteres, er intet sket. Det er uacceptabelt, at titusindvis får alvorlige og invaliderende knoglebrud i ryg, arme og hofter, før sygdommen bliver opdaget. Og derfor er det nødvendigt med en national plan for behandling af osteoporose. Også fordi antallet af ramte helt sikkert vil stige som følge af den voksende skare ældre i befolkningen, og fordi en ny undersøgelse viser, at flere og flere mænd også rammes, siger formanden for Osteoporoseforeningen Ulla Knappe.
Læger griber til handling
Også på landets hospitaler efterlyses den nationale handlingsplan. Og det har ført til iværksættelse af flere individuelle projekter i forsøget på at komme underbehandlingen til livs.
- Vi har erkendt, at vi taber patienter med osteoporose mellem afdelingerne. Men vi har ikke en national plan for, hvordan vi systematisk skal indfange dem. I et etårigt forskningsprojekt forsøger vi nu at diagnosticere flere med sygdommen blandt skadestuepatienter, siger adm. overlæge Claus Munk Jensen, ortopædkirurgisk afdeling, Herlev Amtssygehus.
På Hvidovere Hospital arbejder man også med en række projekter på osteoporoseområdet:
- I osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital har vi igennem tre-fire år opbygget en osteoporose-database, der giver os tilstrækkelig viden til at kunne definere risikogruppen, lige som den for nylig er blevet defineret for danskere, der får diabetes 2. På den måde sikrer vi, at risiko-gruppen bliver identificeret af de praktiserende læger på et tidligt tidspunkt. For det har alt for store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, når vi først griber ind med behandling, efter flere alvorlige knoglebrud er sket, siger ledende overlæge dr. med. Peter Schwarz, klinisk biokemisk afdeling, Hvidovre Hospital.
Kontakter
Formand Ulla Knappe
Osteoporoseforeningen✉ osteo*********************** Vis...
☎ 86 13******* Vis...
http://osteoporoseforeningen.dk
Emner
Helse